På den ene side har vi George Eliots roman Middlemarch fra 1872, en litterær klassiker lige til den britiske kanon. En mursten om en række meget forskellige personers liv i begyndelsen af 1800-tallet, pakket med dybe, psykologiske analyser og sammenflettede handlingstråde. På den anden side har vi computerspillene.

For den massivt sælgende hyggekrimiforfatter Richard Osman behøver det første ikke automatisk at være bedre eller finere end det sidste. Ligesom den krise, jeg vil tale med ham om – at den anmelderroste skønlitteratur taber terræn til spil, TikTok og kunstig intelligens – faktisk ikke behøver være en krise. Tænker man sådan, mener Osman, handler det måske mere om, at man selv læste en masse i sin ungdom og nu er skræmt og skuffet, fordi den tid er forbi.