Kommentar. Selma Lagerlöf forsvandt ud af tiden mod slutningen af det 20. århundrede, men nu er hun tilbage for fuld styrke. Hvorfor?
Dronning af mysteriet
Siger navnet Jacinto Benavente Dem noget? Hvad så med Maurice Maeterlinck? Eller Giosuè Carducci? Måske Karl Gjellerup? At man har modtaget Nobelprisen i litteratur er ikke ensbetydende med, at eftertiden husker én. Men for Selma Lagerlöf, der i 1909 vandt prisen som den første kvinde, forholder det sig anderledes. For tiden er hun her, dér og allevegne.
I disse dage kan man opleve en opsætning af romanen Kejseren af Portugalien (1914) på Betty Nansen Teatret; en roman, som Gyldendal netop har genudgivet (sammen med debutromanen Gösta Berlings saga fra 1891). Og sidste år opsatte Aarhus Teater Køresvenden og Dunungen, ligesom DR kunne sende en velproduceret svensk dokumentar i to afsnit om Lagerlöf.
Del:



