For godt 100 år siden udgiver Rudolf Broby-Johansen en lille digtsamling, Blod (1922), der vækker hidtil uset litterær ballade i den danske offentlighed.

I 16 ekspressionistiske digte, der bærer rå titler som »Bordelpige dræber ufødt« og udkommer hos kommunisterne på Det Ny Studenter-Samfunds Forlag, sprænger den 21-årige debutant syntaksen og chokerer med blodige beretninger om lystmord, abort og selvmord. Værket bliver beslaglagt (men når at sælge nogle hundrede eksemplarer), og digteren anklages for at overtræde straffelovens paragraf 184 af 1866 vedrørende offentliggørelse af utugtige skrifter og billeder.