Kære Georgi Gospodinov

Spørger man folk i Sofia, svarer de, at omverdenens hyldest af din litteratur har skærpet den bulgarske selvforståelse. Den er rustet, fortæller de, og det minder mig om, hvordan russernes krigserklæring har rustet europæerne, på godt og ondt: militariseret passive småstater, vakt glemte stridigheder til live, lukket åbne frihandelsaftaler. Heller ikke du går fri: Krigens alvor kan forvandle en ellers stædigt kosmopolitisk, grænseafvisende forfatter til en stolt patriot. Eller hvad?