Over de sidste par år har Holgers Forlag udgivet en stribe franske dannelsesromaner, senest blandt andet Maud Simonnots Fuglenes stund, Vincent Almendros' Truslen, og nu Philippe Bessons autofiktive En sommeraften, som muligvis er den bedste i rækken. 

Bogen er sat i 1985 på Île de Ré, som hver sommer bliver overrendt af turister fra fastlandet, navnlig parisere. Storbyfolket og provinsboerne blander sig ikke, for »ansigter mærket af skumsprøjt vender sig ikke mod dem, der skilter med solskoldning«.