Anmeldelse: Manden med de mange ansigter. Richard Jensen var kommunistisk konge af søfyrbøderne og Sovjetunionen en nyttig mand i varetagelsen af legale og illegale aktiviteter i mellemkrigstiden. Den spektakulære mand har nu fået sin vellykkede biografi.
Den røde edderkop
Skulle man i en enkelt skikkelse sammenfatte dansk kommunismes essens, ville Aksel Larsen jo være et oplagt valg. Den fynske trafikassistent, som var partiets formand fra 1932 til 1958, slap ud af den djævelske tryllekreds i live og skabte SF, da forbindelsen til Sovjetunionen blev kappet.
Eller Arne Munch-Petersen, professorsønnen, som kom i Folketinget i 1932, men døde få år senere i et af moderkirkens fængsler 37 år gammel som offer for den kommunistiske kirkes udrensninger. Til sit sidste åndedrag en glødende tilhænger af den stalinistiske udrensningsbølge, som slog ham ihjel.
Del: