På alle tænkelige måder er essaysamlingen Havet og mennesket af Patrik Svensson fuldkommen, helt igennem, fra ende til anden lige efter bogen.

Den indeholder kort sagt alle de elementer, som har kendetegnet succesfulde populærvidenskabelige, narrative nonfiktion-naturbøger de sidste par år. Der er en personlig ramme i form af en mor, der vakte både Patrik Svenssons læseglæde og hans fascination af havet. Der er lige tilpas med det, jeg som ung journalistpraktikant lærte at kalde vandkøler-viden, altså trivia-viden, man med en enkelt sætning kan kyle efter andre mennesker – allerede et par sider inde hørte jeg eksempelvis mig selv råbe »vidste du, at der findes en lille gople, der går tilbage til et ikkekønsmodent stadie, hvis den bliver bange eller stresset?« gennem stuen til min kæreste.