Anmeldelse: Det Tredje Riges øjne og ører. I sit velresearchede værk bringer Peter Harmsen os helt tæt på de almindelige tyskeres hverdag under Anden Verdenskrig.
Den indre tysker
Da socialdemokraternes yngstemand i den tyske rigsdag 23. februar 1932 holdt sin jomfrutale, udbrød der tumult blandt nazisterne. Den høje mand med det tomme ærme efter den arm, han havde mistet i krigen, beskrev ætsende nazipropagandaen som en appel til den indre svinehund. Det brune raseri nåede nye højder, da Kurt Schumacher tilmed lykønskede nazisterne med den totale mobilisering af menneskelig dumhed.
Ingen andre havde vel et bedre svar på, hvordan det var lykkedes nazisterne at samle så stor og bred opbakning. Lige siden Det Tredje Riges undergang 13 år efter Schumachers tale har man da også gransket kilderne for svar på tyskernes tilsyneladende opbakning til det nazistiske regime. Peter Harmsen har med Det Tredje Riges øjne og ører givet os et dansksproget værk, som søger at besvare netop dét spørgsmål.
Del:


