Hæder. Det sker sjældent, at de levende fejres med skilte. Men Erling Jepsen har opnået hæderen hjemme i Gram. Det står bare ved det forkerte hus og er mest af alt en hyldest til forfatterens far, der var mælkemand i Gram, og som ifølge forfatteren begik seksuelle overgreb i hjemmet.
Den flinke mælkemand
Erling Jepsen blev glad, da han fik at vide, at en tavle er sat op for at ære ham hjemme i Gram, som han gennem årene har skrevet en del grimt om.
I Kunsten at græde i kor (2002) og Gramhavet (2016) fremstiller han sin sønderjyske fødeby som et fejt og forknyt sted, hvor farens overgreb på forfatterens søster kunne få lov at gå ubemærket hen. Faren blev aldrig straffet, selvom både høj og lav og lægen og landbetjenten ifølge bøgerne vidste, hvad der foregik. Gram bliver i Jepsens bøger beskrevet som en by, hvor en konflikt kunne afregnes meget kontant. Her i avisen fortalte han tidligere i år, hvordan hans bøger engang var nær ved at skaffe ham et lag tæsk. Han forklarede i vanlig ironisk stil, at enhver, som har alt for »regelmæssige og hvide« tænder, må vogte sig for at gå ind i Brugsen i Gram.
Del:
