De fem bedste bøger om krig

Kære læser

Så er vi tilbage med Bogligt begavet, Weekendavisens nyhedsbrev om tidens bedste og vigtigste bøger. Denne gang skal det handle om krig. Hvorfor? Naturligvis på grund af de to verserende i Ukraine/Rusland og Israel/Gaza. 

Og fordi jeg siden den russiske invasion i 2022 har spekuleret på, om og hvordan mennesker – lande, befolkninger – kan glide fra en fredsmentalitet, hvor militær aggression virker uddateret, overflødig og barbarisk; vi er vel alle voksne medlemmer af FN. 

Til en krigsmentalitet, hvor man afgrænser og udgrænser en fjende, hvis ønsker faktisk ikke kan forenes med ens egne. Spørgsmålet er blevet relevant, nu hvor mange taler om ny form for ondskabens akse med Iran, Rusland og Kina som omdrejningspunkter.

Kan krigsmentaliteten vokse frem i et land som Danmark, der ganske vist længe har sendt soldater ud i verden, men i årtier hverken har oplevet invasion eller tvungen krigsdeltagelse? Er vi som befolkning klar til at have ægte fjender? 

Som blid litterær indføring til et hårdt emne har jeg således spurgt fem af mine kolleger, hvilke krigsbøger de vil anbefale. Værsgo:

Fotografier af krig

Anbefalet af Jørgen Herman Monrad

Som gymnasielærer ser og taler jeg hver dag med unge mennesker. Så vidt jeg ved, har ingen af dem oplevet en krig. Men på deres iPhones og computere har de ikke desto mindre allerede set langt flere fotografier og filmoptagelser fra krige, end det forrige århundredes generationer nåede at se.

Til dem vil jeg anbefale den amerikanske litteraturkritiker Susan Sontags At betragte andres lidelser. Sontag var et farverigt menneske. Som 17-årig havde hun ikke kun læst alle litteraturens klassikere, men også fået sit første barn. 

Siden skrev hun epokegørende essays om alt fra popkultur i New York i 1960erne til krigen i Bosnien i 1990erne. Og i den skræmmende, men spændende bog om krigsfotografiets historie stillede hun så det svære spørgsmål: Får de stadig flere billeder af lemlæstede lig fra alverdens krigszoner, som vi generation for generation får at se, os til at tænke og handle? Eller gør de os tværtimod ligeglade?

Giv den som gave til: unge mennesker. Og tal så gerne med dem om den.

Susan Sontag: At betragte andres lidelser

Hestekadaverklassiker

Anbefalet af Ole Nyeng

Lev Tolstojs Krig og fred, udgivet 1864-69, er den ultimative krigsroman, alle moderne krigsfortællingers moder. Lad ikke romanens over 1.400 sider afskrække Dem, sproget løber let og er forbløffende opdateret – i alt fald i Marie Tetzlaffs danske oversættelse – og handlingen er så kulørt som i noget romanhæfte.

Fortællingen foregår under Napoleonskrigene 1805-12, og ikke mindst den franske galnings først succesrige, dernæst katastrofale felttog ind i Rusland skildres i sansemættede detaljer. Ingen kan som Tolstoj beskrive dunsten af hundredvis af rådnende hestekadavere. 

Men dernæst byder romanen på intriger og romantiske forviklinger i et væk – centreret omkring fem russiske adelsfamilier, nogle mere dekadente og fallerede end andre. Er De blandt de heldige, der stadig har ferie til gode, så læs den dér. Krig og fred kræver god tid – og ikke for lange afbrydelser. Og læs den ikke, fordi man »bør« have læst den. Krig og fred kan fint læses af ren og skær lyst.

Giv den som gave til: læsere i alle aldre; det er aldrig for sent.

Lev Tolstoj: Krig og fred

Fra Jylland til Ukraine

Anbefalet af Andrey Kazankov

Selvom krigen i Ukraine har fyldt meget, kan de fleste stadig lære mere om den. Og man kan gøre det på forskellig vis.

En mulighed er at bevæbne sig med bøger af anerkendte historikere og forfattere som Timothy Snyder, Serhij Plohij og Mikhail Zygar. Så bliver man klog på baggrunden for krigen, og hvordan den hænger sammen med russisk imperialisme.

En anden mulighed er at betragte forløbet op til invasionen gennem unge danske journalistøjne og selvbiografien Kugleregn – Skudt i Ukraine. Her er der kun ganske få – men ikke helt ringe – tanker om de store historiske perspektiver. Til gengæld er der mange almindelige, hårdtprøvede ukrainere, som journalisterne Emil Filtenborg og Stefan Weichert har mødt på deres fælles rejser.

Som titlen afslører, blev begge danskere skudt i starten af storkrigen. Men siden er de vendt tilbage til Ukraine, hvor de nu arbejder hver for sig.

Giv den som gave til: en, der holder med Ukraine.

Emil Filtenborg og Stefan Weichert: Kugleregn – Skudt i Ukraine

USAs venner 

Anbefalet af Rasmus Mariager

Danmark går forholdsvis ofte i krig, og dansk krigsdeltagelse hviler typisk på vores opfattelse af USAs ønsker og forventninger. Det er derfor godt, at vi for nylig fik besked om, hvorfor USA gik i krig i Irak i 2003, da Danmark støttede dem hele vejen.

Forklaringen er, at krigsbeslutningen var dårligt forberedt. Den var resultatet af modstridende informationsstrømme, silotænkning og et organisatorisk sammenbrud i den amerikanske administration.

Irakkrigen blev som bekendt en katastrofe, kostede knap 4.500 allierede soldater livet og mindst 110.000 irakiske menneskeliv. Desuden efterlod den et kaotisk Mellemøsten, som vi stadig lever med. Historien fortælles med bid og vid i Confronting Saddam Hussein skrevet af historikeren Melvyn P. Leffler.

Krige kan være nødvendige, men det vil være hjælpsomt for os alle, hvis beslutningstagerne tænker sig om, inden de ruller artilleriet ud.

Giv den som gave til: Mette Frederiksen og den snævre kreds af politikere og embedsmænd, hun støtter sig til i sikkerhedspolitikken.

Melvyn P. Leffler: Confronting Saddam Hussein: George W. Bush and the Invasion of Iraq

Sådan taler man til en fodtudse

Anbefalet af Frederik Stjernfelt

Den britiske militærhistoriker John Keegan skrev A History of Warfare i 1993 midt under de jugoslaviske krige, og den blev omdiskuteret, fordi den især vendte sig mod Carl von Clausewitz’ idé om krigen som videreførelse af politik med andre midler. Dens mange historiske eksempler er gode at få forstand af. 

Keegans vigtigste bog er dog The Face of Battle fra 1976, der ser krigen nedefra, fra den menige soldats synspunkt. Han undersøger tre konkrete slag, Agincourt i 1415 under hundredårskrigen, Napoleons nederlag ved Waterloo i 1815 og slaget ved Somme under Første Verdenskrig i 1916 – og stiller det elementære spørgsmål om, hvilke skiftende styringsteknikker der får fodtudserne til at forblive ved fronten i stedet for at gøre det individuelt mest rationelle: at desertere og løbe deres vej – eller på den anden side blive grebet af en ustyrlig blodrus, der hindrer rationel ageren. 

Et helt elementært problem er semiotisk: Hvordan kan man sikre kommunikationen til og mellem de menige, der skal udføre den blodige opgave midt i et kaos af røg, støj og fare?

Giv den som gave til: skrivebordsgeneraler af alle arter.

John Keegan: A History of Warfare og The Face of Battle

Det var alt for denne gang. Når De læser dette, har jeg bevæget mig ind i den slagmark, der hedder livet med (snart) to børn, og er derfor først tilbage, når barslen slutter engang til foråret.

I mellemtiden vil min kollega og afløser Asker Boye stå for nyhedsbrevet, så hvis De har kommentarer, forslag eller bare skamløs ros af undertegnede, så skriv til ham på xahb@weekendavisen.dk. Han er tilbage om to uger med tidens fem bedste bøger.

Indtil da håber jeg, at De vil dele nyhedsbrevet med både venner, familie og bogklubmedlemmer. Alle kan skrive sig op til at modtage Bogligt begavet her.

Vi læses ved!

Marta Sørensen

Assisterende litteraturredaktør