Fem bøger, De skal læse for at forstå Israel og Palæstina

Den israelsk-palæstinensiske konflikt forekommer mere uløselig end nogensinde. 

Disse fem bøger er gode steder at starte, hvis man vil danne sig et overblik over baggrunden for den aktuelle krig fra begge parters synsvinkel.

Konfliktens arvesynd

S. Yizhar: Khirbet Khizeh. Slagmark. Oversat af Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner. 130 sider. 200 kr. Møller.

Yizhar Smilanskys klassiske roman Khirbet Khizeh skildrer den israelsk-palæstinensiske konflikts arvesynd: krigen i 1948, som israelerne kalder Uafhængighedskrigen, fordi den ledte til den jødiske stats fødsel, og som palæstinenserne kalder Nakba – »katastrofen« – fordi den ledte til deres fordrivelse og statsløshed. 

De dramatiske omstændigheder taget i betragtning tager romanen sig liden ud. Den er godt 100 sider lang og fortæller fra én israelsk soldats perspektiv om en enkelt mission på en enkelt dag under krigen. På overfladen beskrives alting som trægt og kedeligt; soldaterne mundhugges og brokker sig, indtil de får besked på at angribe en arabisk landsby. 

Khirbet Khizeh bliver aldrig højdramatisk eller patosladet, men i dialogens afkroge og i reaktionerne fra landsbyens beboere og i fortællerens henkastede bemærkninger fornemmes et sort hul af vold, traumer og umenneskelighed. I en yderst kompakt form formidler Yizhars bog den massive fortrængning, som Israel er bygget på.

Efter 1948

Ari Shavit: Mit forjættede land. Israels triumf og tragedie. Oversat af Peter Dürrfeld. 534 sider. 299,95 kr. Kristeligt Dagblads Forlag.

Hvad angår historien om, hvad der blev skabt oven på tragedierne og triumferne i 1948, finder man ikke en bedre fortæller end den israelske journalist Ari Shavit. Hans nyklassiker Mit forjættede land formidler Israels fødsel i 17 åndeløse kapitler – fra Shavits egen oldefar ankommer til det hellige land med en zionistisk ekspedition i 1897 over krigene, der formede den israelske stat, til oprettelsen af Vestbreddens bosættelser i krigshandlingernes kølvand.

Shavit har en særlig evne til på samme tid at formidle Israels enestående sejre og moralske udfordringer. Han fortæller om zionismen som det, den også er: det 20. århundredes helt store nationalistiske succesfortælling. Fra bunden skabte den en velfungerende demokratisk stat befolket af jøder fra diverse antidemokratiske hjørner af verden. Men i hvert eneste kapitel indoptager Shavit samtidig de palæstinensiske ofres perspektiv og viser, hvordan Israel som stat bogstaveligt talt er bygget på et andet folks ruiner. 

Med Shavits sublime pen bliver Israels moderne historie til et uudholdeligt medrivende drama.

Bag jernburets tremmer

Rashid Khalidi: The Iron Cage. The Story of the Palestinian Struggle for Statehood. 328 sider. 24,95 USD. Beacon Press.

Hos den palæstinensisk-amerikanske akademiker Rashid Khalidi kan man læse en fortælling i stil med Shavits, men med omvendt fortegn. 

I 1920erne havde palæstinenserne ligesom jøderne og Mellemøstens øvrige arabiske folk en relativt veludviklet national identitet. Men hvorfor var de så de eneste, der aldrig fik dannet deres egen stat? Og hvorfor kollapsede de palæstinensiske lokalsamfund stort set uden modstand, da Israel blev oprettet i 1948? 

Khalidis kamp med de smertefulde spørgsmål tager udgangspunkt i det, han kalder »jernburet«; det britiske mandatstyres og de jødiske gruppers diplomatiske og militære ambitioner om at forhindre oprettelsen af en palæstinensisk stat. Forfatteren leverer samtidig skarpe analyser af de skiftende palæstinensiske lederes egoistiske uduelighed. 

Bogen er fra 2006 og ender med Hamas' overtagelse af magten i Gaza. Tonen i de konkluderende afsnit er dyster, men fremstår nærmest optimistisk, når man tænker på de tragedier, palæstinenserne har gennemlevet siden. I dag synes jernburets tremmer mere uigennemtrængelige end nogensinde.

Gråzonens anatomi

Nathan Thrall: A Day in the Life of Abed Salama. Anatomy of a Jerusalem Tragedy. 272 sider. 29,99 USD. Metropolitan Books.

I en konflikt, der kan få selv den mest koldblodige skribent til at havne i sine følelsers vold, rammer den amerikanske journalist Nathan Thrall altid den rette tone. Med retsmedicinsk præcision og nøgternhed beskriver hans bøger og essays vilkårene for palæstinenserne på den besatte Vestbred, der lever i et byzantinsk virvar af kontrolposter, ekspropriation, arbitrære retskendelser og identitetskort i forskellige farver, der giver vidt forskellige grader af rettigheder. 

Thralls prosa fremstår aldrig stiv eller tør, for de begivenheder, han beskriver, gnistrer af drama. I sidste uge udkom hans nyeste bog, A Day in the Life of Abed Salama, der tager udgangspunkt i historien om en palæstinensisk fars søgen efter sin søn, der er forulykket i en skolebus. Med sikker hånd sammenvæver Thrall et historisk vue over Israels besættelsespolitik på Vestbredden med en forfærdende menneskelig vinkel i form af Abed Salamas kamp for at tage hånd om sin families skæbne i Østjerusalems juridiske gråzone, hvor det israelske styre udøver massiv dominans, men ingen form for samfundsmæssig vedligeholdelse. 

Få bøger giver et bedre indblik i den menige palæstinensers desperation.

Parallelsamfund

Isabel Kershner: Land of Hope and Fear. Israel's Battle for Its Inner Soul. 384 sider. 30 USD. Knopf.

Den verserende krig mellem Israel og Hamas finder sted i et år, hvor en antidemokratisk regering og prodemokratiske demonstranter fra hver sin side har hevet og flået i den jødiske stats sammenhængskraft og nationalkarakter. The New York Times-korrespondenten Isabel Kershners Land of Hope and Fear er ikke bare en bog til tiden, den rummer også nogle af de mest indsigtsfulde reportager fra Israel i årevis.

Kershner undersøger alle de brudflader, hvor landet lige nu splittes som aldrig før: de identitetspolitiske konflikter mellem europæiske og mellemøstlige jøder, de ultraortodokse gruppers førmoderne parallelsamfund, den mondæne hightechboble i Tel Aviv og millennialgenerationens unge bosættere, der er endnu mere messianske og ekstremistiske end deres forgængere. 

Bogen beskriver Israels udvikling fra et socialistisk samfund domineret af eliter med europæisk baggrund til et land, hvor majoritetskulturen og de interne konflikter i langt højere grad minder om det øvrige Mellemøsten.