De fem bedste bøger om skærmtiden

Kære læser

Vi er tilbage med endnu en udgave af Weekendavisens nyhedsbrev om tidens bedste og vigtigste bøger, Bogligt begavet. 

Denne gang har jeg fået hjælp fra mine kolleger Anne Sophia Hermansen, Asker Hedegaard Boye og Markus Bernsen til at udvælge de fem bøger, De skal have fingrene i, hvis De vil vide alt om skærme og sociale medier. Lad os gå i gang:

1. Momo-øjeblik

Anbefalet af Anne Sophia Hermansen

Hvor mange gange har vi hørt, at Steve Jobs' børn ikke måtte få en iPad? Åbenbart ikke nok, eftersom de fleste af os har kastet flere tablets efter vores børn end bøger. 

Mange af os har nok også hørt om spil, der er blevet trukket tilbage af deres udvikler, fordi de ganske enkelt var for skadelige, eller om techaktivister som Tristan Harris, der har advaret om, at de digitale platforme hacker vores hjerner gennem manipulerende adfærdsdesign. 

Medieanalytiker Camilla Mehlsen genfortæller mange af historierne i Opmærksomhedstyveriet og fletter dem sammen med dengang, hun selv fik børn og gik til den nye teknologi med et åbent og fremskridtsoptimistisk sind. 

Men gradvis opdagede hun, at der bag den strålende demokratifortælling lå en problematisk skyggeverden befolket af udspekulerede tidsrøvere, ligesom i Michael Endes Momo fra 1973. 

Mehlsen kommer også med en række løsninger, så det ikke er ren techjammer, det hele.

Giv den som gave til: regeringen

Camilla Mehlsen: Opmærksomhedstyveriet

2. Ekkoismens æra

Anbefalet af Asker Hedegaard Boye

At det skulle tilkomme en norsk journalist at have skrevet den vigtigste bog om det aktuelle megafon- og spejlingssamfund, er en påstand, jeg gerne står på mål for.

Lena Lindgrens essay Ekko – en undersøgelse af den idehistoriske baggrund for tidens techvælde – fører os til Californien, antikkens mytologi og fransk filosofi. Og konklusionen er klar: Vi er ikke narcissistiske egoister, men ekkoister. Ikke Narkissos, men mytens nymfe, Ekko, dømt til at gentage.

Kultur er i store træk replikation, men hastigheden er nu så opskruet, at vi mister individualitet og risikerer at ende som opkoblede »interdivider« med overfølsomme centralnervesystemer.

I et storartet greb sporer Lindgren den enorme indflydelse, Stanford-professor René Girard og dennes begreb om »mimetisk begær« har øvet på Silicon Valley, men også hvordan franskmandens tænkning indeholder muligheden for modstand.

Ekko gør i et tilgængeligt sprog – med overskud til at lege med genstandsfeltets konspiratoriske loop – algoritmer, maskinlæring og neurale netværk til et akut spørgsmål om (menneskehedens) eksistens.

Giv den som gave til: alle med et centralnervesystem

Lena Lindgren: Ekko. Et essay om algoritmer og begær

3. Diffuse negative følelser

Anbefalet af Marta Sørensen

Liv Strömquists sjove og dybsindige tegneserie handler egentlig ikke om skærme eller sociale medier, men om skønhed. Den kvindelige af slagsen, der er vigtigere i dag end nogensinde før, nu hvor det ikke længere handler om at komme fra en god familie og være gift med den samme hele sit liv. Skønheden, som Instagram, TikTok og så videre gør deres bedste for at sandbørste, pastelfarve og vandpumpe til en Kardashian-lignende skabelon.

Netop denne realityfamilie fremhæver Strömquist som den moderne gåde om kvindens position: Er Kim, Kylie og de andre ofre for opskruede skønhedsidealer eller snedige forretningskvinder, der sælger på at skabe dem?

Under alle omstændigheder ville de næppe være lige så store uden sociale medier, der forstærker René Girards mimetiske begær, som Lena Lindgrens essay taler om. Mimesis betyder efterligning, og fordi mennesket ikke ved, hvad det vil have, efterligner det, hvad de populære vil have: fyldige læber, glat hår, perfekte øjenbryn.

Vi begærer det, som de begærer, hvilket gør dem til både forbilleder og konkurrenter. Intet sted er den mekanisme tydeligere, end når vi scroller gennem smukke kvinders profiler og rammes, med Strömquists ord, af »diffuse negative følelser«.

Giv den som gave til: hende, der overvejer en næseoperation

Liv Strömquist: Lille spejl på væggen der

4. Generobringen af menneskelivet

Anbefalet af Anne Sophia Hermansen

I Den ængstelige generation forsøger den amerikanske psykologiprofessor Jonathan Haidt at belyse konsekvenserne af børn og unges overforbrug af skærme, særligt sociale medier. Og det er ikke overraskende nedslående læsning.

Han dokumenterer, hvordan tiden foran skærmen er blevet vekslet til angst, depression, lavt selvværd og mangelfulde sociale kompetencer, og opfordrer derfor forældre til at engagere deres børn langt mere i den virkelige verden.

Men indledningsvis præsenterer han os for et paradoks: Mens de fleste forældre overbeskytter deres børn i den virkelige verden, er de meget lidt optaget af at passe på dem i den virtuelle. Hvorfor?

Haidt vil gøre op med uvidenhed og dovenskab og kommer med fire bud på en sundere barndom i en digital tidsalder: ingen smartphones før 14-årsalderen, ingen sociale medier før 16-årsalderen, mobilfri skoler og mere fri leg i den fysiske verden.

Den ængstelige generation er en bog om at tage menneskelivet tilbage. Lidt lang, men kamplysten og båret af en tro på, at 2020erne bliver årtiet, hvor tobaksøjeblikket indtræffer, og der enten kommer en reform eller helst et forbud mod børn og unges brug af sociale medier.

Giv den som gave til: alle forældrene i dit barns klasse

Jonathan Haidt: Den ængstelige generation

5. Blod i vævemaskinen

Anbefalet af Markus Bernsen

I skærmdebatten bliver betegnelsen »maskinstormer« som regel brugt om en særligt bagstræberisk og naiv person, der længes efter en tid uden rejsekort og mobiltelefoner. Men som journalisten Brian Merchant slår fast i Blood in the Machine – en episk skildring af de britiske tekstilarbejderes sabotagekrig mod de nye vævemaskiner i begyndelsen af 1800-tallet – har ordet en langt mere politisk og mindre enfoldig oprindelse.

Merchants geniale greb består i at beskrive datidens klassekamp med nutidens slagord fra Silicon Valley: Fabriksejerne fra den britiske overklasse er »techgiganter«, der »disrupter« tøjproduktionen, mens de mishandlede børnearbejdere er »gig-arbejdere« i »den nye økonomi«.

Vil man forstå, hvem de moderne algoritmer er til for, er det dickensianske klassesamfund ikke noget dårligt sted at begynde.

Giv den som gave til: en ven i konsulentbranchen med en iPhone 15 Pro Max

Brian Merchant: Blood in the Machine

Det var alt for denne gang. Vi holder en kort sommerferie, men er tilbage 8. august med tidens fem bedste bøger. Har De kommentarer eller forslag til, hvad vi skal skrive om? Så send en mail på msre@weekendavisen.dk.

Indtil da håber jeg, at De vil dele nyhedsbrevet med både venner, familie og bogklubmedlemmer. Alle kan skrive sig op til at modtage Bogligt begavet her. 

Vi læses ved!

Marta Sørensen 
Assisterende litteraturredaktør