Man kan næppe tænke sig en bog med et mere sympatisk sigte end Vincent F. Hendricks' nye Nok om mig – hvad med dig, hvad synes du om … mig?

Den er nemlig intet mindre end et lille kampskrift mod egoisme, altså den menneskelige trang til at hævde sig på andres bekostning. Samtidig er den udformet som en slags selvhjælpsbog: Sådan kan du lære at genkende egoistiske tilbøjeligheder hos dig selv. Eller: Sådan identificerer du en egoist og undgår at blive manipuleret eller gaslightet til at tro, at det er din skyld.