Realisme. Hos Haruki Murakami kan traumatiske oplevelser ikke forklare et menneskes liv. De er der bare.

At skille sig af med et traume

Et sted i 1950ernes Japan kører en dreng og hans far på en cykel langs floden fra deres hjem til den nærliggende strand. I en papkasse har drengen en stribet kat, og da de er fremme i sandet, hopper han af bagagebæreren og sætter kassen fra sig ved et læhegn. Far og søn ser sig ikke tilbage, men sætter sig igen op på cyklen og tager hjem. Blot for at blive mødt af den stribede kats mjavende velkomst, da de åbner entrédøren. De forstår det ikke, men drengen indprenter sig, hvordan faderens udtryk skifter, først fra dyb overraskelse til beundring, så til lettelse.

Her slutter den erindring, som åbner Haruki Murakamis lange essay At skille sig af med en kat – hvad jeg taler om når jeg taler om min far. Teksten, der blandt andet har været trykt i The New Yorker i 2019, er netop udkommet på dansk i bogform med afdæmpede illustrationer af taiwanesiske Yan Gao og som altid oversat af specialisten Mette Holm. Det er første gang, proklamerer bagsideteksten, at Murakami i selvbiografisk form fortæller om barndommen og sit problematiske forhold til den nu afdøde far.

lofr
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.

Andre læser også