Uden for kategorierne

Jeg kører direkte ind i en pegefinger, der udstrakt planter sig i den øverste del af min brystkasse og prikker mig hårdt to-tre gange. »Hvad fanden bilder du dig egentlig ind, jeg har vundet Tour de France.« For enden af armen står resten af Bjarne Riis foroverbøjet med en hvid og lyserød cykel lænende mod ryggen, mens jeg får en verbal reprimande efter en tavs ydmygelse minutterne inden.

Han kørte ikke så ofte dengang, men det gjorde jeg. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde tænkt på tidligere den dag, men jeg havde sat mig i hovedet, at jeg skulle have krammet på ham. Vi havde ikke nogen aftale, men jeg kørte alligevel op til hans store lyse villa på den anden side af floden lidt uden for Lucca og plagede ham for, at vi skulle cykle en tur sammen. Nu. Han sad og halvsov udenfor i sin liggestol, ubarberet og doven.