Anmeldelse. Kun i en enkelt lille roman lod den russiske mesterforfatter en kvinde få og beholde ordet. Hvorfor gjorde han mon aldrig romanen færdig?

Anna stritter imod

Fjodor Dostojevskij var stemmernes mester. 

Forlagsredaktørerne, der redigerede hans romaner, kritikerne, der anmeldte dem, og læserne, der slugte dem, undrede sig over alle de sære varianter af russisk, som de forhutlede fantaster, pengegriske pensionatsværtinder og udsvævende adelsmænd i dem talte. Sådan udtrykte man sig ellers ikke i 1800-tallets europæiske romaner. Ikke engang straffefangerne i franskmanden Victor Hugos De elendige talte så grimt og groft. Ikke engang de små lommetyve i englænderen Charles Dickens' Oliver Twist talte så snørklet og snurrigt. Men Dostojevskijs storbyskikkelser gjorde. De flakkede omkring i Skt. Petersborg. Og talte uafbrudt. Ud i den tågede luft.

(f.1963) skriver fortrinsvis om tysk og østeuropæisk litteratur. Han er cand. mag. i filosofi og tysk og lektor ved Sankt Annæ Gymnasium. Han har sammen med Judyta Preis oversat mere end 50 litterære værker fra tysk og polsk til dansk. Heriblandt værker af Nobelpristagere som Thomas Mann, Herta Müller, Elfriede Jelinek og Olga Tokarczuk.

Andre læser også