Ekstase. En mystisk middelaldertekst ved navn Aurora consurgens forsøger at forene arabisk alkymi med from bibelkundskab. Resultatet er en omgang vild avantgardepoesi.
Alkymi på syre
En sort engel, iklædt en hvid kjortel, står oven på en mørk, mærkværdig klode, der troner på tinden af et blåt bjerg. Den blodrøde baggrund er malet med tykke penselstrøg, som fortsætter og forstærker bevægelsen af englens grønne vinger. Med et sagtmodigt udtryk åbner hun sin mave op og afslører et flammesværd i sin bug, kilden til det gyldne glansskær, der omgiver hendes krop.
Når jeg ser dette billede, rammes af jeg af to tanker. Den første er, at der må være en allegorisk betydning bag denne figur, siden en middelaldermunk tog sig tid til så omhyggeligt at male det. Den anden tanke er, at billedet springer gennem alle de allegoriske lag og rammer mig med en kraft, der intet har at gøre med symbolik. Det er et forstyrrende, forførende ikon, som brænder sig ind i min bevidsthed, netop fordi jeg ikke kan tildele det en enkel fortolkning. Det bærer på både for meget og for lidt mening: Det er svøbt i metaforiske muligheder, og dog forbliver det uudgrundeligt.
Del:
