Det ligner en modus operandi: Influencere taler i en stor megafon, når de vil have deres budskab ud, men når vinden vender, mener de det pludselig ikke alligevel. Respons er velkommen, så længe den består af stående klapsalver.

Det seneste eksempel er influenceren Christina Sander, der måtte sande, at hendes udhængning af Molslinjen på hendes Instagram-profil gav bagslag.

Efter en tur med sine tre børn på en proppet påskeferieoverfart optog Christina Sander en video, hvor hun brokkede sig over forholdene for børnefamilier og gav fem gode råd til Molslinjen, blandt andet at de skal sørge for større afstand mellem bilerne, flere legerum til børnene og bedre mulighed for puslepladser.

»Medmindre vi sætter vores børn til at se iPad hele turen, så er det ekstremt overstimulerende for dem og os at være med ombord,« sagde hun til TV2 Østjylland. 

Christina Sander er en af flere influencere, der har underskrevet et etisk regelsæt for branchen. Foto: Søren Bidstrup, Scanpix
Christina Sander er en af flere influencere, der har underskrevet et etisk regelsæt for branchen. Foto: Søren Bidstrup, Scanpix Søren Bidstrup

Man fristes til at lyde som Pia Kjærsgaard: Vorherre bevares.

Christina Sander har omkring 140.000 følgere på Instagram og lever som andre influencere af reach, delinger og af at reklamere for produkter. Hun er med andre ord en effektiv enmandsvirksomhed, men da hun blev kritiseret for at bruge sin platform til at hænge en virksomhed ud, vidste hun pludselig intet om, hvordan de sociale medier fungerer. Nu var hun »bare en kvinde, der sidder hjemme i køkkenet og laver indhold«.

Til TV2 Øst sagde hun:

»Forslagene står jeg ved, og min tolkning var, at videoen var harmløs. Men jeg kan godt se, at enhver omtale af et brand på sociale medier selvfølgelig har en effekt, og det skal jeg være opmærksom på.«

Med andre ord: Christina Sander vil gerne bruge sin indflydelse til at starte debatter om mental load og børnefamiliers hverdag, men når offentligheden tager hende på ordet og deltager i debatten, er det pludselig ikke den debat, hun vil have. 

Man forstår udmærket, at det ikke er sjovt at være i den modtagende ende af en shitstorm, men det er det heller ikke for Molslinjen, hvilket burde være grund nok til at tænke sig om. 

Mindre absurd bliver det ikke af, at Christina Sander har skrevet under på et etisk regelsæt for influencere, blandt andet om at være en god rollemodel, der er »bevidst om dit ansvar som influent«.

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Få dagens udvalgte artikler fra Weekendavisen i indbakken. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Problemet er, at den nye tids indflydelsesrige, der når flere danskere end nyhedsmedierne, opfatter sig selv som privatpersoner. Produktet, de sælger, er dem selv, og deres troværdighed ligger netop i, at de ikke er kommunikationschefer i et firma, men almindelige mennesker, der deler indfald fra deres hverdag. Grænserne mellem dem selv og deres arbejde er totalt utydelige. 

På samme måde gav det bagslag for influenceren Cathrine Widunok Wichmand, da hun på Instagram glædede sig over, at hun havde fået Frederiksberg Kommune til at betale for en assistent til at hjælpe sig med ting, som »udtrættede« hende, fordi hun har adhd. Det fik den konservative politiker Anders Storgaard til at kritisere, at hans egen kommune brugte penge på borgere, der kan klare sig selv, i stedet for borgere, der har mere brug for hjælp.

I marts formåede en anden influencer ved navn Julie-Elsebeth med 140.000 følgere også at sende det feministiske skofirma Roccamore ud i en shitstorm med et enkelt opslag:

»Jeg har grædt hele togturen fra København til Sorø,« skrev hun om en konference på Christiansborg, som Roccamore var medarrangør af. 

Overgrebet bestod i, at hun var blevet bedt om at gå udenfor med sin grædende baby, så konferencen om kvindesygdomme kunne fortsætte. På kort tid erklærede Monika Rubin fra Moderaterne i kommentarsporet, at hun aldrig ville samarbejde med Roccamore igen.

Efter et par år med såkaldte shitstorme findes der næppe den virksomhed, der ikke har tænkt over, hvad de vil gøre, hvis de pludselig bliver hængt ud på de sociale medier. Gud nåde den, der ikke straks ruller den røde løber ud for en kvinde, især hvis hun har børn. 

Læren af disse sager er, at det faktisk godt kan betale sig at tage kampen op imod influencere, der trækker offerkortet. Frygtens tid er forhåbentlig snart forbi. For det andet øger sagerne også presset på influencerne for at justere deres egen selvopfattelse. Vil man have magt på de sociale medier, må man også tage det ansvar, der følger med.

Man skal ikke benytte sig af ekspreskøen til offentlig opmærksomhed, hvis man kun vil optræde for fans.