Som Oscar Wilde har skrevet, er det eneste, der er værre, end at folk taler om én, hvis de ikke taler om én. Oversat til nutidsangst ville det lyde: Tænk, hvis der er en tråd om mig på Reddit. Og tænk, hvis der ikke er?

Mennesker har altid sladret. Vi vil gerne vide, hvordan andre lever, sammenligne os, hvad er normalt, hvad er misundelsesværdigt, hvad er over grænsen? Forrige uge blev der hvisket og tisket på redaktionen om en sladderhistorie, der var allevegne, nogle detaljer var bekræftede, et kendt par, stalking, identitetstyveri, en retssag. Og så kunne man spekulere: Hvad var motivet, forhistorien, hvem gik det ud over?