I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Stjernenatten er et intenst maleri af nattehimlen over en lille landsby i Provence, som Vincent van Gogh så den i 1889 gennem vinduet på det psykiatriske hospital, hvor han var indlagt.

Stjernerne og månen er malet som store, hvirvlende spiraler, hvilket giver en følelse af bevægelse, og farverne er intense med dybe blå nuancer, der går over i gul og hvid.

Fysikere har nærstuderet hvirvlerne i Vincent van Goghs maleri Stjernenatten.
Fysikere har nærstuderet hvirvlerne i Vincent van Goghs maleri Stjernenatten. Museum of Modern Art

Sidste år offentliggjorde fysikere fra Kina og Frankrig en analyse af hvirvlerne og farverne, som de mente viste en overraskende præcis gengivelse af fysiske love for strømninger i væsker og gasser. Således passede van Goghs penselstrøg fint med den russiske matematiker Andrey Kolmogorovs teori for turbulente strømme, og fysikerne konkluderede derfor, at van Gogh måtte have foretaget meget omhyggelige observationer af sådanne hvirvler.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

Den konklusion afvises nu fuldstændig af to amerikanske fysikere fra universiteter i Seattle og Richmond. I en meget kort artikel skriver de, at ud over problemer med selve analysen forudsætter den teori, som de kinesiske og franske fysikere bruger, at der er noget, som strømmer, for eksempel partikler. Det findes imidlertid ikke i maleriet, og selv hvis man antog, at hvirvlerne var en strømning i atmosfæren, så opfylder de ikke betingelserne for at kunne anvende Kolmogorovs teori. Det skyldes blandt andet, at atmosfæren bliver tyndere, når man bevæger sig op i højden.

Men …

De amerikanske forskere skriver dog, at selvom van Gogh ikke gengiver Kolmogorovs teori, ændrer det ikke ved, at maleriet er et fascinerende og meget abstrakt kunstværk. Det er ikke de fysiske love, der har gjort maleriet ikonisk, så måske skal fysikere bare lade være med at tænke på fysik, når de ser på malerier.

Virginia Commonwealth University, 1. april