Anmeldelse: I ly. Lars Skinnebach er nået ud på den anden side af sine vrængende dommedagsprofetier til en sær og gribende poetisk genfødsel. Nye læsere kan stå på her.

Alt muligt muligt

I 2025 er der efterhånden konsensus om, at verden har retning mod afgrunden, men Lars Skinnebach trak i nødbremsen før de fleste andre. Han er dansk poesis store sortseer og dommedagsprofet, og helt tilbage i 2010 erklærede han, at al litteratur, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, ikke er værd at beskæftige sig med.

Som sagt så gjort. Det blev startskuddet til et årti, hvor Skinnebach bevægede sig langt ud på poesiens nichepopulistiske overdrev med digtsamlinger, der bedst kan betegnes som agitprop for de allerede indviede. »Der er ingen fremtid,« lød det i TEOTWAWKI fra 2018, side om side med udsagn a la »demokrati gør alle til gale regenter«.

lawj
(f. 1986) skriver om film og litteratur og om, hvordan internettet og den teknologiske udvikling forandrer verden. Uddannet i engelsk og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i amerikansk litteratur ved Hebrew University.

Andre læser også