Religionshistoriker Bettina Sommer rejser i sin kronik i sektionen Ideer (WA #45) en interessant pointe om julemandens kulturhistoriske udvikling. En udvikling, som blandt andet har ført til, at julemanden og Odin er blevet koblet sammen.

I kronikken kommenterer Sommer blandt andet artiklen om julemanden på Lex – Danmarks Nationalleksikon. Som redaktion sætter vi stor pris på dialog og faglige input, der bidrager til at gøre vores indhold endnu mere præcist og nuanceret.

I Lex-artiklen om julemanden beskriver Caroline Nyvang, der er ph.d. i historie og seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek, hvordan mytologiske og kulturelle figurer har bidraget til vores forestilling om julemanden.

Hun forklarer, at der er opstået en kulturhistorisk idé om, at guden Odin kan have været en inspirationskilde. Det kan man for eksempel læse i tidligere folkloristiske undersøgelser, der har påpeget flere bemærkelsesværdige fællestræk ved Odin og julemanden, også før nazisterne brugte sammenkædningen af de to karakterer i propagandaøjemed.

Det blev præciseret, at ideen om Odin som forløber til julemanden først er opstået i det 20. århundrede, skriver Marie Bilde i dette læserbrev. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Det blev præciseret, at ideen om Odin som forløber til julemanden først er opstået i det 20. århundrede, skriver Marie Bilde i dette læserbrev. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Modtag Weekendavisens daglige nyhedsbrev

Hver dag udvælger vi og præsenterer dén historie, De ikke må gå glip af. Tilmeld Dem her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Lex er et transparent og dynamisk opslagsværk, hvis artikler til stadighed redigeres, nuanceres og præciseres. Det ved Bettina Sommer, der i en kommentar til artiklen allerede i juni påpegede, at der ikke i de skriftlige kilder til den nordiske mytologi findes belæg for, at Odin skulle have fællestræk med julemanden.

I kommentarsporet kan man følge den faglige udveksling mellem religionshistorikeren og kulturhistorikeren. I artiklens versionshistorik kan man se de sideløbende redigeringer. Tre dage efter den første kommentar havde artiklens korte passage om Odin fundet sin nuværende form:

Det blev præciseret, at ideen om Odin som forløber til julemanden først er opstået i det 20. århundrede. Afslutningsvis slås det fast, at »disse tolkninger er omdiskuterede og først og fremmest bunder i sammenfald af adfærd og udseende«. Der bør således ikke herske tvivl om, at der ikke refereres til skriftlige kilder til den nordiske mytologi.

Det er netop pointen med det levende leksikon, at teksten justeres løbende. Vi ønsker til stadighed at redegøre så nøgternt og loyalt som muligt for en artikels emne. Vi er som altid taknemmelige for bidrag, som styrker Lex' relevans og kvalitet som et fælles projekt. Kun på den måde kan vi sikre en stadig nuancering af vores indhold – også i tilfældet med julemanden. Glædelig jul.

Marie Bilde er redaktionssekretær på Lex – Danmarks Nationalleksikon.