Falsificeret. Studiet af stenalderens alkohol har altid fokuseret på øl. Nu viser det sig, at bondestenalderens nordjyder måske også drak noget, der mindede om retsina.
Stenalderdrinks
I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.
Det, vi troede, vi vidste
Det er alment kendt, at oldtidens mennesker også var glade for at få sig en lille én. Spor af alkohol i form af fermenteret korn eller druer dukker op i arkæologiske fund fra hele forhistorien, helt tilbage til bondestenalderen. Her har der især været fokus på øl, og det er endda blevet foreslået, at hele agerbrugsrevolutionen, altså overgangen fra jæger- til bondestenalder, den måske mest altafgørende begivenhed i menneskets historie, var motiveret af et ønske om at dyrke korn for at kunne brygge øl.
Det, vi ved nu
Nu kan det imidlertid tyde på, at stenalderbønderne havde et større udvalg af drikkevarer end hidtil antaget. I 2017 udgravede arkæologer fra Vendsyssel Historiske Museum en bondestenalderboplads uden for Brønderslev og stødte på en mængde keramik med madrester i. Keramikken blev sendt til analyse på Moesgaard, og nu viser det sig, at der ikke var tale om madrester, men om en gæret frugtdrik fra sorte bær, muligvis brombær eller blåbær.
Men det virkelig overraskende er, at drikken også indeholdt harpiks, og tilsammen har man altså en blanding, der minder meget om den græske retsina-vin, der er kendt for sin kraftige, nåleagtige smag. Det vidner, ifølge forskerne, om en periode, der ikke bare var præget af en benhård overlevelseskamp, men også gav overskud nok til en gang imellem at slå benene op og nyde en god drink.
Men …
Det er dog muligt, at harpiksen blev brugt til at tætne lerkarret. Men det var netop også sådan, antikkens grækere opfandt retsinaen; harpiksen skulle bruges til at tætne kar med, men gav også vinen en bismag, som hurtigt blev populær. elbe
Skalk, 21. november
Del:
