Mars har ikke altid været den golde, røde planet, vi kender i dag. Engang for længe siden var Mars langt mere blå; vandet flød i vældige oceaner, og måske var der endda liv.

Siden 1970erne har videnskaben fundet en række beviser på Mars’ våde forhistorie. Langt de fleste fund indikerer, at planeten tørrede ud for omkring tre milliarder år siden. Mere uklart er det, hvornår vandet dukkede op på Mars i første omgang.

Nu anfører et internationalt hold af planetforskere med australske Curtin University i spidsen, at Mars’ våde fortid tog sin begyndelse allerede for 4,45 milliarder år siden – Mars er ligesom Jorden godt 4,5 milliarder år gammel.

Forskernes vurdering bygger på friske analyser af prøver fra meteoritten Northwest Africa 7034, bedre kendt som Black Beauty. Det gråsorte stykke af Mars blev fundet i Marokkos ørkensand i 2011 og indeholder mineraler, der er cirka lige så gamle som Mars selv.

Meteoritten Black Beauty, som stammer fra Mars. Foto: Scanpix
Meteoritten Black Beauty, som stammer fra Mars. Foto: Scanpix Scanpix

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Et af disse mineraler er zirkon, som i krystalliseret form er ekstremt hårdt og modstandsdygtigt. Zirkonkrystaller i Black Beauty-meteoritten er mellem 4,48 og 4,43 milliarder år gamle og dermed det ældste materiale fra Mars, vi kender til.

I det nye studie har forskerne kigget nærmere på et af zirkonkrystallerne fra den famøse meteorit. Her fandt de til deres store overraskelse både jern, aluminium, yttrium og natrium arrangeret i fine, tynde lag som i et løg. Disse metaller findes ikke normalt i krystalliseret zirkon, så hvad er forklaringen? Varmt vand, lyder det fra planetforskerne.

I en guldmine i det sydlige Australien fandt de således zirkonkrystaller med lignende lag af de selvsamme grundstoffer – et resultat af hydrotermiske processer, hvor vand opvarmet af vulkansk aktivitet i Jordens indre strømmer gennem stenlag og efterlader de pågældende metaller i zirkonkrystaller lag efter lag.

Dermed ser det ifølge forskerne ud til, at lignende hydrotermiske processer var på spil på Mars for omkring 4,45 milliarder år siden.

Science Advances, 22. november

The Conversation, 22. november