I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Computerspil har fået et skidt renommé. Tilbringer man for meget tid bag skærmen, bliver man introvert, asocial og lukker sig inde i en urealistisk verden langt fra virkeligheden, lyder anken. Men et studie fra University of Houston, netop publiceret i Human Resource Development International, antyder, at mennesker, der spiller store onlinespil som eksempelvis World of Warcraft, rent faktisk udvikler egenskaber, der kan være værdifulde for en arbejdsplads.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi ved nu

Ifølge det nye studie bliver gamerne gode til at samarbejde og til at lede en gruppe, de bliver effektive problemløsere og får øget selvtilliden. Forskerne udførte et kvalitativt studie på 23 udearbejdende gamere, der havde spillet videospil og store onlinespil i mere end 20 år. Når man spiller sammen med andre, tvinges man til at uddelegere og koordinere spillets opgaver, for samarbejdet er centralt for at undgå træk, der ikke er velovervejede. De erfarne spillere rapporterede, at de så deres arbejdsopgaver i det virkelige liv på samme måde som de opgaver, de var vant til at løse i onlinespillene: som enkeltstående problematikker med opnåelige løsninger. Nogle af spillerne beskrev også, at den vejledning, de var vant til at give andre under onlinespillene, gav dem selvtillid som coaches på arbejdspladsen og evnen til at give feedback og evaluere deres kolleger.

Men...

Studiet er udført på en lille gruppe onlinespillere, men giver en idé om de evner, gamerne kan overføre fra den virtuelle verden til den ægte virkelighed. De fleste større arbejdspladser har sandsynligvis allerede nydt godt af gamernes evner i mange år, for det vil være så godt som umuligt at undgå at ansætte en onlinespiller i ny og næ. Alene spillet World of Warcraft spilles af godt 150,6 millioner spillere verden over.

Erfaringer fra onlinespillet World of Warcraft kan være nyttige på arbejdspladsen, antyder nyt studie. Foto: Ina Fassbender, Scanpix
Erfaringer fra onlinespillet World of Warcraft kan være nyttige på arbejdspladsen, antyder nyt studie. Foto: Ina Fassbender, Scanpix Ina Fassbender/Reuters/Ritzau Scanpix

ScienceDaily, 18. november