Engang lød en dominerende teori, at homininer – arter på menneskets udviklingslinje – aldrig mødtes, men levede afskåret fra hinanden. I dag har piben fået en anden lyd.

For eksempel står det klart, at Homo sapiens mødtes og fik afkom med både neandertalere og denisova-mennesket.

Også langt tidligere, da homininer kun fandtes i Afrika, er der tegn på sameksistens. Her bliver sporene imidlertid mindre uomtvistelige, da studier på området typisk bygger på fossiler af forskellige arter, der er fundet i det samme relativt store område og er nogenlunde lige gamle. Med andre ord kan de pågældende knogle- og tandrester være udgravet adskillige kilometer fra hinanden, ligesom der aldersmæssigt kan være mange års forskel på fossilerne.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Nu kan biologer og antropologer under ledelse af amerikanske Chatham University og Stony Brook University imidlertid fastslå, at to arter af homininer – Homo erectus og Paranthropus boisei – var til stede i præcis det samme område på stort set samme tidspunkt for cirka 1,5 millioner år siden.

Foto: Kevin G. Hatala
Foto: Kevin G. Hatala Kevin G. Hatala

Forskernes skråsikre konklusion bygger på analyser af forstenede fodaftryk, der er fundet i det ikoniske udgravningsområde Koobi Fora i Kenya, hvor en række fossile rester af homininer er udgravet.

Således viser forskernes moderne 3D-analyser af de bedagede aftryk, at der er tale om distinkte spor efter individer af de to arter – spor, der blev sat i et blødt underlag af sand og silt med ikke mere end få timers mellemrum.

Dermed er det overvejende sandsynligt, at de to arter interagerede, lyder det.

Science, 28. november