Kort nyt. Et nyt studie præsenterer de hidtil mest solide beviser på, at to tidlige arter på menneskets udviklingslinje var naboer.
Side om side
Engang lød en dominerende teori, at homininer – arter på menneskets udviklingslinje – aldrig mødtes, men levede afskåret fra hinanden. I dag har piben fået en anden lyd.
For eksempel står det klart, at Homo sapiens mødtes og fik afkom med både neandertalere og denisova-mennesket.
Også langt tidligere, da homininer kun fandtes i Afrika, er der tegn på sameksistens. Her bliver sporene imidlertid mindre uomtvistelige, da studier på området typisk bygger på fossiler af forskellige arter, der er fundet i det samme relativt store område og er nogenlunde lige gamle. Med andre ord kan de pågældende knogle- og tandrester være udgravet adskillige kilometer fra hinanden, ligesom der aldersmæssigt kan være mange års forskel på fossilerne.
Nu kan biologer og antropologer under ledelse af amerikanske Chatham University og Stony Brook University imidlertid fastslå, at to arter af homininer – Homo erectus og Paranthropus boisei – var til stede i præcis det samme område på stort set samme tidspunkt for cirka 1,5 millioner år siden.

Forskernes skråsikre konklusion bygger på analyser af forstenede fodaftryk, der er fundet i det ikoniske udgravningsområde Koobi Fora i Kenya, hvor en række fossile rester af homininer er udgravet.
Således viser forskernes moderne 3D-analyser af de bedagede aftryk, at der er tale om distinkte spor efter individer af de to arter – spor, der blev sat i et blødt underlag af sand og silt med ikke mere end få timers mellemrum.
Dermed er det overvejende sandsynligt, at de to arter interagerede, lyder det.
Science, 28. november
Del:



