Forestil Dem, at der fandtes en tradition for at genfortælle Anden Verdenskrig, hvor man kun fokuserede på den ene part og udelod den anden. De allieredes invasion af Vesteuropa ville fremstå som en meningsløs voldsudøvelse, hvor hele tyske byer blev lagt øde tilsyneladende uden nogen anden grund end angloamerikansk tørst efter tysk blod. Dette stilgreb karakteriserer den norske forfatter Morten A. Strøksnes’ essay om Gazakrigen Molok.

Hamas optræder kun i begyndelsen, hvor 7. oktober beskrives ganske kort og pligtskyldigt. Herefter er de reduceret til en birolle, der kun dukker op i ny og næ. Manden, der stod bag krigen, Yahya Sinwar, er nærmest ikkeeksisterende. Til gengæld er den israelske premierminister Benjamin Netanyahu allestedsnærværende, og hvert eneste israelske angreb i Gaza, som Strøksnes kan få plads til, er nævnt. Hospitaler, skoler og boligområder angribes tilsyneladende uden nogen rigtig grund ud over tørsten efter palæstinensisk blod.