I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Det, vi troede, vi vidste

Det kan virke logisk, at lange gåture uden afbrydelser er en bedre måde at motionere på, end hvis man hele tiden stopper for at hvile sig.

Det, vi ved nu

Men hvis målet er at forbrænde kalorier, kan der være gevinster at hente ved at holde pauser undervejs på sin gåtur. Et nyt italiensk studie viser, at gående bruger 20 til 60 procent mere energi ved at holde pauser under en gåtur end ved blot at gå hele turens længde uden stop. Det har forskerne undersøgt ved at måle iltforbruget, der er en indikator for energi- og dermed kalorieforbrænding. Ti aktive deltagere fik målt deres energiforbrug, mens de gik på et løbebånd eller en trappemaskine i perioder på mellem ti sekunder og fire minutter, og her var det klart de deltagere, der holdt pauser, som brugte mest energi.

Årsagen er, at kroppen bruger mere energi på at starte med at gå, hvor vejrtrækningen og hjerterytmen øges, og kroppen bliver varm. Undervejs på turen stabiliseres energiforbruget. Hvis man derimod holder pauser og tvinger sin krop til at starte igen og igen, får kroppen et større samlet energiforbrug ved at sætte i gang flere gange.

En gående bruger faktisk mere energi, hvis hun stopper op nu og da, end hvis hun holder tempoet konstant. Foto: Alan Warren, Scanpix
En gående bruger faktisk mere energi, hvis hun stopper op nu og da, end hvis hun holder tempoet konstant. Foto: Alan Warren, Scanpix Alan Warren/AP/Ritzau Scanpix

Men ...

Forsøget har kun få deltagere, hvilket kan skabe tvivl om resultaterne, særligt da menneskers energiforbrug også afhænger af stofskifte. maje

The Guardian, 16. oktober, Proceedings of the Royal Society B, 16. oktober