I kunsten og kulturanalysen taler man i disse år ofte om flerartsantropologi og det »mere end menneskelige«, kort fortalt alt det, der ligger uden for det normale og forventelige, når det handler om liv og krop.

Med lidt god vilje kan man læse Christina Englunds nye roman ind i denne tendens. Men i modsætning til så mange andre aktuelle værker i litteraturen og kunsten er Den sidste sol ikke optaget af den nære naturs skæbnesvangre genmæle til menneskets overforbrug og mishandling af kloden. Her er spørgsmålet: Findes der andre livsformer og civilisationer et sted derude?