Anmeldelse: Gud på anklagebænken. C.S. Lewis' teologiske essays leverer ikke noget overbevisende forsvar for kristendommen, men rummer interessante angreb på ateister og agnostikere.

Troens ridder

C. S. Lewis (1898-1963) vil altid være bedst kendt som forfatteren til Løven, heksen og garderobeskabet og de andre Narnia-bøger, hvor fire søskende træder ind i eventyrlandet Narnia og snart drages ind i kampen mellem den gode løve Aslan og den onde hvide heks. Mange ved, at Narnia-fortællingerne er godt polstret med kristne allegorier, men det er mindre kendt, at Lewis også havde et større voksenforfatterskab bag sig af bøger om hovedsagelig tro og kristendom.

Lewis blev født ind i en protestantisk familie, men levede mere eller mindre som ateist indtil 1931, hvor han fandt tilbage til den anglikanske kirke efter mange samtaler om tro med sin kollega og nære ven J.R.R. Tolkien. Siden 2020 har ProRex Forlag udgivet nyoversættelser af en række af Lewis' bøger om kristendom, blandt andet hovedværkerne Mirakler og Fælles kristendom, og nu også murstensværket Gud på anklagebænken, der samler 48 essays og 12 breve om teologi og etik.

elbe
(f. 1998) har en bachelor i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet. Emil har skrevet for Weekendavisen siden 2020, især om litteratur, arkæologi, kulturarv, samlere, opdagelsesrejser, finurlige genstande, og han interesserer sig i det hele taget for alt hvad der er forældet, antikvarisk og støvet.

Andre læser også