31 pyramider i Egypten – inklusive det ikoniske pyramidekompleks ved Giza – blev formentlig bygget langs en daværende gren af Nilen, der siden blev begravet under landbrugsjord og ørkensand. Opdagelsen kan forklare, hvorfor en stor del af pyramiderne i dag findes i et smalt og ugæstfrit ørkenområde flere kilometer fra Nilen; et forhold, der længe har undret alverdens eksperter. For hvorfor i alverden transportere de tonstunge blokke af kalksten og granit over store afstande på land, når nu Nilen ligger lige i nærheden?

Flere forskere har da også spekuleret i, at Nilen tog sig anderledes ud, da de vældige pyramider blev bygget, og det er netop, hvad arkæologer fra amerikanske University of North Carolina Wilmington og egyptiske Tanta University anfører i et nyt studie.

Her har de nærstuderet et større område mellem Lisht og Gizaplateauet i Nildalen, hvor en stribe pyramider blev opført over en næsten tusind år lang periode, der startede for cirka 4.700 år siden.

På baggrund af satellitdata, geofysiske undersøgelser og sedimentanalyser beskriver forskerne, hvordan der dengang eksisterede en anden gren af Nilen, som løb længere mod vest, og som de 31 pyramider ville have ligget helt ud til. Arkæologerne kalder grenen for »Ahramat«, det arabiske ord for pyramide. De vurderer, at en gradvis ophobning af sand som følge af en lang og svær tørkeperiode, der startede for cirka 4.200 år siden, kan være med til at forklare, hvorfor flodgrenen siden forsvandt.

Arkæologerne kalder den forsvunde gren af Nilen  »Ahramat«, efter det arabiske ord for pyramide. Foto: Jewel Samad, Scanpix
Arkæologerne kalder den forsvunde gren af Nilen »Ahramat«, efter det arabiske ord for pyramide. Foto: Jewel Samad, Scanpix

Inden da kan den have spillet en vigtig rolle som vandvej nær de ikoniske bygningsværker. Forskerne beskriver, hvordan mange af pyramiderne havde dæmningsanlæg, der endte ved de flodbredder, som det nye studie optegner, og som kan have fungeret som flodhavne.

Communications Earth & Environment, 16. maj