I december bad min redaktør mig skrive et nytårsforsæt til avisen, og jeg tænkte længe over, hvad det mon skulle være. Teksten skulle bringes sammen med mine kollegers nytårsforsæt i den avis, der udkom 29. december – på redaktionen bedre kendt som »nytårsavisen«. Det er nemlig en velbevogtet hemmelighed på Weekendavisen, som jeg hermed afslører, at flere af siderne i jule-, nytårs- og den første af januaraviserne ikke er skrevet mellem julefrokoster og nytårstaler, som læserne utvivlsomt forestiller sig, men er blevet til tidligere på måneden i et forsøg på at mindske arbejdsbyrden i årets sidste dage. (Fænomenet findes vist også uden for Pilestræde: I hvert fald udbrød en spansk kollega, jeg fortalte om ordningen: »El frigo!« På hendes avis taler de om at »fylde køleskabet« med artikler før en ferie).

Men denne klumme skulle egentlig handle om det, der også var emnet for mit nytårsforsæt: søvn. Jeg er 43 år og får vistnok ikke sovet nok – eller også er problemet, at den søvn, jeg får, er ujævn og afbrudt af lange vågne perioder, så jeg for tiden aldrig rigtig ved, hvad natten bringer. Sådan noget lød spændende, da man var 25, men i dag er det mere noget med at ligge og vende sig, mens tiden går på en sær, drømmeagtig måde. Så stort er problemet heller ikke, siger jeg til mig selv, for jeg har før mødt personer, der lider af rigtig søvnløshed, og det er bestemt ikke til at spøge med. Men måske er min afslappede indstilling et problem i sig selv, for så får jeg jo aldrig gjort noget ved det.

HVILKET BRINGER OS til nytårsforsættet: Den aften i december, hvor jeg endelig fik afviklet mine øvrige opgaver og satte mig for at skrive nytårsforsæt om mine søvnproblemer, var jeg blevet frygtelig søvnig. Og jeg må indrømme, at da jeg forleden satte mig og læste avisen fra 29. december for første gang, var jeg lige ved at blive helt bekymret på mine vegne. For mens mine kollegers planer for 2024 bestod i at løbe maraton (Amalie Langballe), spise mere ost (Linea Maja Ernst) og holde igen med brugen af ordet »echaufferet«, rødmende, (Arne Hardis), så stod min egen signatur under noget, der mest af alt lød som et råb om hjælp: »Det bekymrende ved mit natteroderi er ikke så meget tankemylderet eller trætheden dagen efter,« havde jeg skrevet, »men at det kun bliver værre herfra.«

Her skal jeg tilføje, at den tunge tanke, som jeg forsøgte at dele i nytårsforsættet, og som jeg næsten blev helt echaufferet over at læse et par uger senere, faktisk er, i hvert fald delvis, forankret i videnskab: Rigshospitalets læger skriver, at omkring hver tiende dansker lider af »alvorlig og kronisk søvnbesvær«, og at det »bliver mere almindeligt med alderen«. Det er da også en gyselig udsigt: at man i forvejen har svært ved at falde i søvn, men kan se frem til at vågne lidt tidligere hver morgen fra nu af, og indtil man en dag ligger helt stille.

Illustration: Gitte Skov
Illustration: Gitte Skov

MEN SIDEN ER JEG blevet klogere. I juleferien var jeg oppe til sent om natten for at læse søvntips på en mobiltelefon i et mørkt soveværelse og kan konstatere følgende:

1. Det skal man ikke gøre. Vores søvnmønster bliver formet af den mad, vi spiser, den motion, vi dyrker, og især det lys, vi er udsat for. Nogle anskaffer sig særlige filtre til deres telefoner som en undskyldning for at blive på Facebook eller se endnu et afsnit af Badehotellet. Men lys er søvnens fjende nummer et, og det første, jeg købte i 2024, var et gammeldags vækkeur: et smukt firkantet apparat af mærket Braun med en lille knap i toppen og en gul viser, hvor man indstiller alarmen. Min mobiltelefon er for al fremtid forvist fra soveværelset.

2. Mobiltelefoner påvirker vores liv på sære måder, som vi nok først rigtig vil forstå om mange år. En af de første dage i januar hørte jeg en radioudsendelse om den uforklarlige stigning i trafikdrab i USA siden 2009, som måske alligevel kan forklares med en kombination af større biler, automatgear og, ja, lanceringen af Apples iPhone to år forinden. At Europa ikke har oplevet den samme stigning, skyldes ikke kun vores mindre biler og overlegne intellekt, men også, at vi har højre hånd på gearstangen, mens amerikanerne er på TikTok.

3. Måske er det slet ikke så slemt at spærre øjnene op midt om natten en gang imellem. Historikere mener trods alt, at det i middelalderen var almindeligt at stå op omkring klokken 01 for at spise et måltid, ordne nogle ærinder, klø katten på maven og stavre rundt i huset i en times tid, før man gik i seng igen – nøjagtig som jeg har for vane at gøre det. Man talte om »den første søvn« og »den anden søvn«, og perioden mellem var et vågent afbræk i den mørkeste del af natten, måske også en tid til refleksion. Set i det lys vil jeg gerne have lov til at justere mit nytårsforsæt en anelse: Jeg vil stadig gerne sove mere om natten. Men først og fremmest vil jeg bestræbe mig på at aflevere mine artikler lidt tidligere på aftenen.

Weekendavisen bringer hver uge ‘Levned & meninger’. De kan læse eller genlæse tidligere her.