Sagen kort: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) proklamerede 8. marts, at flere kvinder skal på sokkel som statuer af sten og bronze. Vores »hvid mand på sokkel«-standard er et problem, der skal laves om på. Siden er det blevet diskuteret, hvilke kvinder der skal op rundtomkring i Danmark – fra Nina Bang over Agnes Henningsen til Annisette – og hvilke mænd der potentielt skal fjernes fra deres piedestal. Hvad mener Mathias Danbolt, professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet Moving Monuments, om sagen?

– Mathias Danbolt, du er leder af et forskningsprojekt på Københavns Universitet, Moving Monuments, der betragter statuer og monumenter som aktører i historieskrivningen frem for bærere af historien. Hvad betyder det?