Det er den bulgarsk-franske litteraturteoretiker Tzvetan Todorov, der taler om fantastikkens tøven, når en tekst tøver – og dermed tvinger læseren til også at tøve – mellem en naturlig og en overnaturlig, en realistisk og en overrealistisk forklaring på sine gådefulde eller decideret uhyggelige begivenheder; ærkeeksemplet er til hver en tid Henry James' spøgelseshistorie eller »spøgelseshistorie« Skruen strammes. 

Christian Hauns nye, terroristisk drilagtige roman, Måske tvivler hun ikke længere på alting – som jeg kommer til at plotspoile ikke komplet, men fatalt, thi ellers ville en anmeldelse slet ikke være mulig, så jeg anbefaler faktisk, at man stopper sin læsning af anmeldelsen akkurat nu og tager mit ord for, at romanen i den grad er værd at give sig i kast med, så skriver jeg bare videre for mig selv og min redaktør! – præsenterer sin egen skæve udgave af Todorovs tøven.