Siden barndommen har 36-årige Sheila Søgaard vidst, at hun ikke var som de andre. Hun var udadreagerende, aggressiv og voldsommere i sin personlighed. Alt kunne trigge hende. Blandt veninderne var hun altid lederen i gruppen, og det var hende, som skulle bestemme.

»Når jeg slås, så er jeg typen, der sparker. Første gang jeg endte i slåskamp, var det med en anden pige fra min egen gruppe. Min kæreste var gået fra mig for at være sammen med hende, og sådan gør man ikke i min verden. Hun skulle dø.«