Læserbreve

Uniform tænkning

Jonas Haugaard, UX Designer og akademiker

Det er stærkt bekymrende, at der på sidste uges lederplads bliver pustet til den systematiske mistænkeliggørelse af den frie tænkning på universiteterne, konkret i relation til førende amerikanske uddannelsesinstitutioner, men i forlængelse også danske ditto.

Klaus Wivel fremfører naturligvis sine synspunkter som et forsvar for den akademiske frihed, men forsømmer ikke en mulighed for at kalde propalæstinensiske synspunkter og aktiviteter for en »demaskering af universiteterne« og en »moralsk korruption, som i årevis er udgået fra universiteterne«. Man forstår, at den frie tænkning har sine grænser inden om enhver Israel-kritisk diskurs (i Wivels terminologi »Hamas-apologetisk aktivisme«).

Vi kan nok alle blive enige om, at den akademiske frihed skal forsvares. Faren ved uniform tænkning, der ikke tillader modspil, er åbenlys og trækker tunge historiske skygger. Der skal værnes om denne frihed og respekt for modsatrettede argumenter, ikke mindst når argumenterne hviler på dybt komplicerede positioner og overbevisninger, der desværre netop ikke kan reduceres til uimodsigelige, indlysende sandheder – selv gennem den mest inkluderende, fordomsfri habermarsianske diskurspraksis.

Forsvaret for den frie tænkning bør naturligvis både gælde på universiteterne, i samfundet generelt og de frie mediers lederspalter. Derfor fremmer en utilsløret umyndiggørelse af alle andre synspunkter end entydig opbakning om den israelske fremrykning i Gaza på ingen måde en afbalanceret debat. Det lugter mere af propaganda.

Pattedyr

Ole Munk, designchef

Jeg undrede mig, da jeg i en kort nyt-artikel i Ideer, »Smag for fastfood«, kunne læse om gorgosaurus, der ifølge artiklen skulle have været et »hårdtbidende toprovdyr, der nedlagde tidens største pattedyr i voksenalderen«. Mig bekendt levede der ingen store pattedyr på dinosaurernes tid, kun små rottelignende skravl. Da jeg tjekkede kilden, en artikel i The New York Times, stod der da heller ikke noget om pattedyr – i den engelsksprogede tekst omtales gorgosaurens byttedyr som »store planteædere« med Triceratops (næsehornsøglen) som eksempel. Det kunne se ud, som om der i oversættelsen er sket en fejlfortolkning.

Matematik

Christian Aage, civilingeniør

Tillad mig et sprogligt hjertesuk i anledning af artiklen »Mystiske tal« i WA #50. I hele artiklen omtales såvel den seneste PISA-undersøgelse som de citerede danske undervisningseksperter på området under kodeordet »matematik«, hvor testen reelt handler om »regnestykker«. Regning består af mekaniske taloperationer som for eksempel addition, division eller brøkregning. De viste eksempler fra PISA-undersøgelsen er alle sådanne simple regnestykker, der i princippet lige så godt kunne udføres med en lommeregner manuelt af de elever i 9. klasse, der blev testet i PISA (i øvrigt med forfærdelig dårlige resultater).

Matematik derimod er et højtudviklet abstrakt symbolsprog, som kyndige hjerner kan benytte til at analysere yderst komplicerede problemstillinger inden for fysik, ingeniørvidenskab, risikoanalyse, økonomi, medicin og så videre. En tommelfingerregel for de mere ukyndige er, at hvis der regnes med bogstaver i stedet for tal, så er der sandsynligvis tale om en form for matematik.

På engelsk har man ikke denne skelnen, idet allerede regnestykket 2+2 = 4 i første klasse går under betegnelsen math(ematics). Denne sproglige forenkling har sneget sig ind i den danske folkeskole og i den pædagogiske forskning, hvor selv den simpleste talbehandling nu kaldes matematik. Enten er der tale om en bevidstløs amerikanisme, eller også smykker folkeskolen sig med lånte fjer. Som Storm P. så rigtigt sagde: »Livet er svært, men matematik er sværere.«

Robotter og kvajeår

Ole Dolriis, ingeniørdocent

Måske fjernelsen af retten til 12 måneders ekstra SU ud over studiets varighed kunne få flere unge til at tænke sig lidt bedre om, inden de vælger uddannelse. Det er mit indtryk, at alt for mange træffer valget på et uoplyst grundlag.

Et eksempel fra min egen verden. I mine mange år som studieleder på Robotteknologi i Odense har vi fra uddannelsens side vedholdende sagt højt og lavt, at man skal holde sig langt væk, hvis man ikke interesserer sig for matematik og programmering. Alligevel oplever vi mange, som åbenbart tror, at uddannelsen blot er en fortsættelse af den legen med LEGO-robotter, som de har oplevet i folkeskolen og gymnasiet. Det kan også være, de bare tror, det nok er meget sjovt, uden for alvor at have sat sig ind i, hvad det går ud på, og især hvad uddannelsen kræver.

Det virker heller ikke, som om muligheden for at konsultere en studievejleder inden studievalg anvendes af ret mange. Jeg har ofte spurgt mine studerende, hvor mange af dem der havde talt med en studievejleder, inden traf deres valg. Som oftest var det ganske få i klassen, hvis nogen overhovedet.

Med de kommende SU-regler vil nogle forhåbentlig få lyst til at bruge mere tid på at sætte sig bedre ind i potentielle uddannelsers indhold og dermed krav, så frafaldet kan mindskes. Som det er nu, kunne man have en hel del mistænkt for, lidt karikeret, at vælge ud fra devisen »nå ja, jeg prøver sgu lige det her«. Med den fremgangsmåde er der risiko for, at de studerende ikke alene kommer til at spilde deres egen tid, men også de medstuderendes og undervisernes tid. Og, måske ikke mindst vigtige samfundsressourcer.

Natteliv

Michael Rugaard, selvstændig

Psykolog Louise Ahle læser sig i WA #50 til, at Weekendavisens Christian Bennike »synes at ville retfærdiggøre, hvorfor mænd også kan føle sig utrygge i nattelivet«, blot fordi de dér dobbelt så ofte som kvinder bliver udsat for vold. Hvorfor dette ret indlysende forhold ligefrem behøver at blive »retfærdiggjort«, ikke bare konstateret, får vi ingen forklaring på. Det virker giftigt, og det stopper desværre ikke der. For ifølge psykologen skulle mænd hellere reflektere over, at det er nogle, de deler køn med, som giver dem bank, end at gå og skrive artikler om, at de også er nervøse for at blive overfaldet.

Hvad sådan noget hyggeflagellanteri skulle bidrage til, får vi heller ikke noget bud på.
Synspunktet befinder sig i bedste fald også et eller andet sted på aksen mellem fejlslutningen og victim blaming. Det får mig til at tænke på, om ikke også Ahles vigtigste pointe forbliver usagt? Nemlig at hun mener, at der bliver taget et kønspolitisk aktiv fra kvinder, hvis vi taler om, hvad mænd risikerer i nattelivet.

Planteliv

Ole Lauritzen, læser

Kære Pernille Stensgaard. Din artikel »De stakkels planter!« optager mig. Tak for den, du har så meget ret. Alle kender det sørgelige syn uden for supermarkedet. Køb og smid væk. Her i huset har vi levet efter nogle andre tanker. Min kone, Jytte, døde i maj, 85 år. Jeg selv (80) passer nu vores mere end 100 potteplanter, foruden vores store kunst- og antikbutik. Jytte fik en lille myrte forærende for 50 år siden. Den er nu så stor, at den må overvintre i garagen. Den har nok fået 20-30 børn. Nogle af dem står i vinterhi i vores indgangsparti. De er 40 år gamle.

Vores søn Toke var i 1977-78 i praktik hos en Spar-købmand. En dag sagde købmanden til ham: »Kan du ikke smide den kasse planter ud!« Det var fredsliljer, som ikke havde fået vand. Toke sagde: »Må jeg ikke tage dem på knallerten hjem til min mor, for dem kan hun klare.« Toke er død – mens hans planter lever – og blomstrer frodigt. Min mormor døde i 1954. I hendes vinduer stod altid juleaks. Det kalder vi dem – hvad mon de hedder? Min mor arvede dem. Da jeg fik eget hjem, arvede jeg nogle af dem. Jeg har nu seks. De er så smukke, når de blomstrer.

Vi havde en meget god ven, Matilde. Hun var over 90 og boede alene. Da hun døde for cirka 50 år siden, fik jeg lov at samle hendes clivia op fra den container, hvor mange af hendes ting havnede. Den er plantet om nogle gange og blomstrer flittigt. Vi har også en kartoffelplante på seks-ti år. De første år kom den i vinteropbevaring i halvmørke. Da den skulle ind i 2022, blomstrede den stadig så frodigt, at den kom ind i lyset i indgangspartiet. Den har blomstret uafbrudt med masser af blomster i 20 måneder.

Vi har nok 20 pelargonier, der står i halvmørke i op til otte graders varme. De er skåret ned. Når foråret kommer, og frosten er væk, kommer myrterne ud i gårdhaven, og mange pelargonier kommer op i indgangspartiet. De bliver meget frodige og 60-100 cm høje. Jeg glæder mig. Nå, det her blev lidt langt, fordi det betyder så meget for mig, og fordi din artikel var så god.