Vi bliver flere børn og ældre i de kommende år. Det er en af de helt centrale antagelser i den 2030-plan, finansminister Nicolai Wammen præsenterede i tirsdags, og regeringen har afsat 19 milliarder kroner til at dække de ekstra udgifter, det vil medføre. For børnenes vedkommende er Finansministeriets forventning, at der i 2030 vil være 44.000 flere borgere under syv år, end der er i dag, og de skal selvfølgelig kunne gå i vuggestue, børnehave og skole.

MEN HVOR BLIVER BØRNENE AF? 2030 er kun syv år væk, og lige nu er der ingen tegn på, at danskerne er ramt af en stigende trang til at få børn. 2022 bød således på færre fødsler end forventet og en fertilitetsrate på kun 1,5 børn pr. kvinde. Prognosen fra Danmarks Statistik lød ellers på lidt over 64.000 babyer, men der kom kun 58.740. I september skrev Ritzau, at 2023 vil holde samme niveau som 2022 at dømme ud fra tal fra Region Hovedstaden, der står for en tredjedel af landets fødsler. Alligevel regner man i befolkningsfremskrivningerne fra DREAM med, at der snart vil blive født 10.000 flere børn om året, og at fertilitetsraten vil lande på 1,9 barn pr. kvinde i 2030.

Tallene stammer fra en gennemgang i Altinget, og til mediet erkender en souschef fra DREAM, at man nok bør nedjustere forventningen til danske kvinders børnefødsler i kommende fremskrivninger. Det vil i så fald give et væsentligt anderledes billede af fremtiden.

Arbejder man således med en fertilitetsrate på 1,7 barn pr. kvinde i stedet for 1,9, bliver der ikke længere 69.000 flere 0-6-årige i 2035, men kun 30.000 flere. Det betyder på kort sigt, at statens velfærdsudgifter måske ikke bliver helt så store, mens det på længere sigt kan få betydning for den tilgængelige arbejdskraft og antallet af skattebetalere.

Fødselstallet i 2022 blev lavere end forventet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Fødselstallet i 2022 blev lavere end forventet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

AT FORUDSIGE BØRNEFØDSLER for en hel befolkning er en svær disciplin, og derfor vil der altid være usikkerhed om den type tal. Der sker naturlige udsving fra år til år, og det er vanskeligt at bedømme, om unge par blot udskyder beslutningen et par år eller definitivt vælger familielivet fra. Men de overoptimistiske børneprognoser er efterhånden blevet modsagt flere gange af de børnelæger og fertilitetsforskere, der følger udviklingen på fødegangene. Derfor kan det undre, at ministeriets modeller stadig opererer med, at børnene snart vælter ind i børnehaver og klasselokaler.

Desuden mangler vi stadig et velunderbygget svar på, hvorfor babyerne udebliver. Mange teorier er i vælten – usikker fremtid, klimaangst, kønsroller og lavere fertilitet for eksempel – men intet er afgjort endnu. Og uden en klar forståelse af de tendenser, der præger vores tid, bliver det svært at planlægge fremtiden.