Flirter vi, eller taler vi om barndoms&shytraumer?

Det begynder dejligt sært og sitrende. Parret Mai og Johan bor i en omfattende villa på Frederiksberg: sildebensparket, sydvendte gæsteværelser og solskin gennem trækronerne i haven. Heldigvis går de og rækker så forgæves ud efter hinanden og har det så beklemt og usagt, at man ikke for alvor misunder dem.

Men det gør jeg så alligevel, da Johans barndomsven Daniel dukker op for at være flabet og gådefuld og for at sætte parrets mildt anspændte samliv i bevægelse. Før nogen af dem rigtigt når at tænke det igennem, er Daniel flyttet ind hos dem. Og med ham en uro, der gør stemningen endnu mere ladet. Noget begynder at trevle op og løsne sig, og det er både en lettelse og et kontroltab. Men ak, så kræver plottet åbenbart, at romanen krimiagtigt skal opklare en traumatisk fortid i stedet for at hellige sig det på en gang knugende og svævende univers.