I praktik med Weekendavisen. Får den en dråbe for meget, bliver vi mast. Får den en dråbe for lidt, slår den os ihjel. Seniordyrlæge i København Zoo om bedøvelsens fine balancekunst.

Kunsten at bedøve en elefant

I mine tre og et halvt år på avisen har jeg noteret mig en fast vane hos min redaktør. I begyndelsen af juni begynder han at cirkle i fast rutefart mellem sine skribenters skriveborde. Blikket er til at begynde med blot nysgerrigt søgende, men som måneden skrider frem, bliver det moderat stirrende, stemmen tiltagende desperat. Spalterne skal fyldes hele året, og de ansatte er frygtelig besværlige, de vil alle holde ferie i sommermånederne. Hvad gør en rådvild redaktør? Han får sine ansatte til at skrive en sommerserie.

Og hvilken chance. Sommeren er, hvis man skal følge klicheen, sæson for nye begyndelser, nye erkendelser. Hvorfor egentlig ikke et nyt job? I en serie, der vil løbe over de kommende uger, tager jeg i praktik hos mennesker i særlige job. Det kan være job, der er specielle ved, at folk foragter dem, der har dem, men også job, der glimrer ved deres sjældenhed, og som netop er særlige, fordi de mestres af få.

lsha
(f. 1996) er journalist og skriver mest af alt om samfund, jura og kultur. Laura har en kandidatgrad i jura fra Københavns Universitet og har skrevet for Weekendavisen siden 2020.

Andre læser også