I 2006 iførte tre arkæologistuderende sig deres blå overalls og drog på feltarbejde på Roskilde Festival. De udgravede et lille areal på selve pladsen, interviewede festivalgængere i forskellige teltlejre og indsamlede 600 fund, hvoraf ølkapsler og -dåser, vinpropper, spiritusflasker og andet alkoholrelateret udgjorde en betragtelig del. Men blandt de mange elementer, de fandt spor af – druk, sex, stoffer, cigaretrygning og lejrliv – var der ét, som gik uset hen, nemlig festivalens hovedomdrejningspunkt: musik.

Eksemplet griber fat i et af arkæologiens kernedilemmaer: Man ønsker at finde frem til fortidens »virkelighed« ud fra de fragmenter af materiale, der har overlevet frem til nu. Men de fragmenter er ikke nødvendigvis de mest væsentlige; de er blevet valgt for os af forrådnelse, fugt, erosion og andre nedbrydende processer. Og hvis vi i dag ikke engang kan se på de materielle levn, at Roskilde Festival handler om musik, hvad så om 4.000 år; hvad vil fremtidens arkæologer ikke tænke?