I en lys parisisk lejlighed sidder en fransk filosof klar med sin smartphone. Pascal Bruckner har rettet på sin skødesløst kaotiske pagefrisure, hvis grålige nuancer fortæller, at det er længe siden, han var en af Frankrigs »nye filosoffer«, som hans generation af indflydelsesrige tænkere blev kaldt i 70erne og 80erne. Til gengæld fortæller udtrykket i hans højloftede hjem, at der stadig er bud efter ham, når samtiden skal diagnosticeres. Også i aften sidder 74-årige Bruckner parat med WhatsApp åben.

Vi befinder os midt i aperitiffens time, men Pascal Bruckner ser ikke meget at skåle for uden for vinduet. Det er torsdag i Paris, og gaderne er endnu hærgede.