Selvmord. Trisse Gejls nye roman er både autofiktion og et selvkommenterende formeksperiment.
Spanden og gulvkluden
Alle mennesker har stuvet noget gammelt, kontamineret familiestof væk i hjernens glemselskasser. Der opbevarer vi de tabuer, fortielser og fortrængninger, som vi ikke taler om. Hertil henviser vi alle »de unævnelige«.
Trisse Gejl har gennem år og dag mødt mange mennesker, hvis liv er endt på tragisk vis, og som det er svært at tale om. Men én er i særlig grad unævnelig, nemlig moren, der begik selvmord, da datteren blot var fire år gammel. Hvorfor sprang hun ud af vinduet?
Del: