Leder. Udspillet fra Reformkommissionen vil ramme efterskolerne i forfærdende grad. I stedet for at styne dem burde uddannelsespolitikerne tage ved lære af deres dundrende succes.

En opløftende skole

EFTERSKOLERNE stækkes i betydelig grad, hvis Reformkommissionen under ledelse af økonomiprofessor Nina Smith får gennemført det udspil, som blev lanceret i denne uge. Det vil blive konsekvenserne af kommissionens forslag om at nedlægge 10. klasse med henblik på at etablere en ny toårig ungdomsuddannelse. Reformens bestræbelse er at dirigere flere unge ind på erhvervsskolerne og professions­højskolerne i erkendelse af, at vi kommer til at mangle arbejdskraft til den grønne omstilling og til at passe de stadig flere gamle i de kommende år.

ER efterskolerne for samfunds­økonomer en ubelejlig sidegevækst på uddannelsessystemet, skyldes det jo deres overvældende popularitet. Der er langt flere unge, der i dag tager 10. klasse på en efterskole end i folkeskolen, og de gør det ovenikøbet til trods for, at de fleste allerede er egnede til at gå i gymnasiet efter 9. klasse. Det er derfor, Reformkommissionen vil fjerne efterskolernes ret til at give 10. klasse en afgangseksamen; derved bliver opholdet uden pensum og eksamen, hvad der med sikkerhed vil fjerne lysten hos de fleste. Dansk Erhverv klager også over, at efterskolerne er blevet et tilflugtssted for middelklassens børn. Det har i stigende grad forvandlet folkeskolens sidste stop til en slags anden­sortering for de mindre bemidlede og for indvandrerbørn.

FOR enhver over 40 år er efter­skolernes guldrandede forvandling ganske enkelt forbløffende. Man skal ikke mange årtier tilbage, før de var et sted, hvor utilpassede danske børn blev anbragt. I dag er det de utilpassede, som bliver i folkeskolen. På en måde er de tanker, der i sin tid skabte efterskolerne, også vendt på hovedet. Efterskolerne er ligesom fri- og højskolerne stiftet af Grundtvig og friskolepioneren Christen Kold og går tilbage til midten af 1800-tallet. De blev etableret for at løfte bondestandens unge op på samme niveau som dem, der gik i købstædernes latinskoler. I dag er det fra storbyerne, de unge sendes på landet for at blive dannet. Tankevækkende nok er det i en frigjort tid det regelrette, som virker tiltrækkende. Efterskolerne tilbyder obligatorisk rengøring, mobilfri dage, morgensang, alkohol- og rygeforbud samt faste sengetider. Det er hævet over enhver tvivl, at den form for ritualer og justits virker. Danske forældre over hele landet oplever at få et andet og langt mere inspireret og omgængeligt ungt menneske hjem end det barn, de afleverede et års tid forinden. Derfor er det naturligvis også et sted, lærere i dag i stigende grad søger mod. Alene af de grunde bliver det lykkeligvis en halsbrækkende svær opgave at få regeringspolitikere, der i forvejen oplever et betydeligt mytteri blandt vælgerne, til at gå i brechen for kommissionens forslag.

SUCCESRIGE efterskoler er også en konsekvens af, at folkeskolen i årtier har ladet sig hentære. Frem for at styne efterskolerne er det derfor klogere at insistere på, at folkeskolen tager ved lære af dem. Og hvad angår efterskolerne, bør der med de stigende offentlige tilskud følge en forpligtelse til at genopfinde den ånd, de i sin tid blev grundlagt i. Her handlede det om at skabe demokratiske borgere ud af dem, som levede ved håndens arbejde – dem, man i dag gerne ser søge hen mod erhvervsuddannelserne. Det må være muligt at tilbyde alle landets unge en frisindet og disciplineret form for national dannelse.

Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.