Satellit. Macrons regering overlevede et mistillidsvotum, og pensionsreformen er vedtaget. Men demonstranterne agter ikke at give op endnu.

Gadevold og høje bjerge

I løbet af den forgangne uge har mange franskmænd og især parisere vænnet sig til at gå til køjs til lyden af sirener og lugten af brændt plastic.

For stort set hver aften siden præsident Macrons forkætrede pensionsreform blev presset igennem pr. dekret i sidste uge, har der været spontane demonstrationer og slagsmål med politiet.

Og da skraldemændene har strejket siden 7. marts, ser demonstranterne ofte deres snit til at sætte fut til de kolossale bjerge af affald, der har hobet sig op især i hovedstaden. Og pariserne kalder således allerede de snesevis af politi- og brandbiler, der gennemtrawler byen med blå blink og sirene, for »karavanen«. Oppositionen forsøgte i den forgangne uge at mønstre flertal til et mistillidsvotum. Men uden held. Onsdag eftermiddag gik præsident Macron på skærmen. Men det var ikke forsonende toner, han istemte. »Reformen fortsætter sin demokratiske vej« og »voldsmænd har ingen legitimitet« lød det klare signal fra Macron, ikke just sukkersød retorik, der vil dæmpe gemytterne. Reformen hæver pensionsalderen fra 62 til 64 år (men først med fuld pension efter 43 års beskæftigelse), og regeringen insisterer på, at ældrebyrden kræver, at folk arbejder længere.

Gallerne er dog ikke enige. Ifølge en meningsmåling fra Odoxa ønsker 71 procent af franskmændene, at Macron dropper reformen, og næsten lige så mange støtter de mange strejker og demonstrationer.