Magtspil. Det er ikke geografiske forhold, der former klodens tidszoner, men benhård imperialisme. Derfor skændes man stadig om, hvad klokken er og skal være – både i USA, Kina og Grønland.
Tidens tyranni
Da Nuriya Sabir var lille, sad hun ofte foran sine bedsteforældres hus i udkanten af den vestkinesiske by Kashgar sammen med sin familie og så sommersolen gå ned omkring midnat.
Midnatssolnedgangen i Kashgar skyldes, at Kinas Kommunistiske Parti har samlet hele det enorme land i samme tidszone som Beijing. Det betyder blandt andet, at urene i Xinjiang-provinsen, hvor Kashgar ligger, er mellem to og tre timer foran den tid, som den geografiske placering tilskriver.
Del: