Bag murene. Venskaber forgår, alfonser rår, sladder består, og »døde« agenter genopstår – på Krimimessen i Horsens Statsfængsel.
Spidse penne
Det er set før, at man placerer en gruppe mennesker på et isoleret sted, hvor de begynder at tage livet af hinanden. Fra Agatha Christies legendariske teaterstykke Musefælden, hvor ofrene indesner på et hotel, til de bedste islandske krimiforfattere, som har nok af dårligt vejr og isolerede hytter at tage af.
Yrsa Sigurdardottir lader i Under sneen to vennepar strande oppe i vidderne i en snestorm, og det får man nærmest forfrysninger af at læse om, mens Ragnar Jónasson i romanen Øen fører en gruppe gamle skolekammerater ud på en isoleret ø, hvor de gør boet op.
Del: