KAN nogen huske Lasse fra Helle Ryslinges skønne film Sirup fra 1990? Lasse har et galleri og er ferm til at føre sig frem på den københavnske kulturscene. Han spilles eminent af Peter Hesse Overgaard: en veltalende fyr, der altid indtager scenen; selv en slags kunstner, selvfølgelig, men altid mest i gang med at føre sig frem, dybt forfængelig og nærig med det hele, ikke engang sin egen kunstnerkæreste (Kirsten Lehfeldt, selvfølgelig) kan han unde nogen succes. Lasse, det perfekte udtryk for den tids kulturelle distanceblændere, bliver naturligvis afsløret på tåkrummende vis.
MAN kommer – hvis man har den rette alder og svaghed for Ryslinges persongallerier – i tanker om Lasse, når man iagttager sagerne om Jon Stephensen, Moderaternes kulturordfører. Det var præcis sådan noget, den fiktive galleriejer kunne have fundet på: tage æren for andres arbejde. Fikse det, så han selv fik ekstra løn for det job, han i forvejen blev betalt for. Presse unge medarbejdere til at arbejde, selvom de var syge, til at tillade brug af lumre fotografier mod deres vilje eller til at gå ned i løn. Og sætte en falsk underskrift, fordi, ja, bare fordi.
TAGE Jon Stephensen alvorligt som kulturordfører kan man umuligt. Men at give ham posten overhovedet var udtryk for elendig dømmekraft. Stephensen har surfet gennem dansk kultur, selvom hans kølvand er fyldt med sager om problematisk ledelse, småsvindel og elendig moral. Han er helt åbenlyst ikke nogen storforbryder eller superkrænker, og han har muligvis også bidraget til enkelte teatersucceser. Men at han overlevede som kulturchef så længe, skyldtes primært, at kulturlivets bestyrelser ignorerede åbenlyst dårlig ledelse og vakkelvorn moral.
MODERATERNE sidder nu med verdens mest forudsigelige problem: Jon Stephensen. Lars Løkke Rasmussen og hans parti forsøgte først at lade, som om sagerne intet havde at gøre med Stephensens politiske troværdighed. Nu prøver partiformanden muligvis at invitere Stephensen til selv at stikke hovedet i løkken og fyre sig selv, men det er udtryk for fedtspilleri. Lars Løkke er åbenlyst nervøs for, at Stephensen ender som løsgænger, og så sidder den ellers så selvbevidste regering pludselig meget usikkert.
SERIØST kan man kun tage Moderaterne, hvis partiet tager ansvar for fremtrædende medlemmers opførsel. Er det et onemanshow, en platform for Lars Løkkes politiske comeback? I så fald risikerer det at blive en politisk udgave af en Helle Ryslinge-film. Mener Lars Løkke sit parti alvorligt, og vil han have os andre til det samme, er der ingen vej uden om at skille sig af med kulturordføreren.
Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.
