Aveny-T. En forfalsket underskrift, brud på tavshedspligten og en sur formand – sagen om den fyrede teaterdirektør Jon Stephensen spidser til.

Sidste akt på Frederiksberg Allé

Mystikken om den opsigtsvækkende fyring af den ellers så succesfulde teaterchef Jon Stephensen vokser. Weekendavisen kan i dag afsløre, at bestyrelsen for Aveny-T mistænker ham for at have forfalsket en underskrift på et internt bestyrelsesdokument, men mistanken rejser flere spørgsmål end svar:

For det første er der tale om et reelt helt ligegyldigt dokument, som hverken Jon Stephensen eller andre kunne have nogen interesse i at forfalske en underskrift på. For det andet har bestyrelsen ikke meldt ham til politiet, og han er heller ikke blevet bortvist, men derimod fritstillet med fuld løn i en 12-måneders opsigelsesperiode. Begge dele ville være utænkeligt, hvis der var foregået noget kriminelt.

ppjo
(f. 1965) blev efter jurastudier på Aarhus Universitet uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1992. Han har arbejdet på Horsens Folkeblad, Jyske Vestkysten og Radio Gladsaxe og siden 1996 på Weekendavisen. I 2011 afslørede han hjerneforskeren Milena Penkowa og Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel, ligesom han bl.a. har dokumenteret, at den danske diplomat i Berlin Vincens Steensen-Leth under krigen hjalp Stauffenberg-gruppen, der forsøgte et attentat på Hitler, samt opklaret omstændighederne omkring forfatteren Herman Bangs død i et tog i USA. Han har skrevet bøgerne Tandlægens masker, Forførerne, Flaskens ånd, Generalen – Kjeld Hillingsø og Det fordømte menneske – Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde.

Andre læser også