Gå ind i kedsomheden?

Jeg er holdt op med at kede mig. Det gik for nylig op for mig, at jeg faktisk ikke kan huske, hvornår jeg sidst har følt kedsomhed. Jeg siger det ikke med stolthed eller for at antyde, at jeg er sådan et menneske, der har fuldt tjek på tilværelsen og til enhver tid er engageret i interessante og opslugende aktiviteter. Tværtimod. Der sker meget lidt i mit liv. Men det med kedsomheden slog mig med en fornemmelse af, at dens fravær dækker over en dybere mangel. En mangel, som måske ikke alene er min, men selve kulturens.

Meget sigende var anledningen en arbejdsopgave. Litteraturredaktøren svingede forbi mit kontor og viftede mig om næsen med et eksemplar af filminstruktør Sebastian Cordes' nye bog Om kedsomhed. Var emnet i bredere forstand mon ikke noget for mig at skrive om? Jo, det kunne nok være, svarede jeg og fik skubbet afleveringsdatoen lidt. Men allerede mens jeg smed den grå paperback i en af bunkerne på bordet og gik tilbage til den podcast, jeg var i gang med, begyndte de mentale noter at tage sig selv.