Frikendt. En voldtægtssag fra Sorø Akademi er smuldret i retten, efter at der kom nye beviser frem. Nu er pigen sigtet for falsk forklaring. Forløbet viser, at voldtægtsanklager ofte bunder i socialt komplekse relationer, hvor alle taber.

Ord mod ord

<p>Illustration: Andrea Ucini</p> Foto: <p>Illustration: Andrea Ucini</p> Foto:
Illustration: Andrea Ucini

Betjenten modtager opkaldet klokken 13, og fra det klokkeslæt på den dag er der ingen vej tilbage. Han skriver i anmeldelsesrapporten: »Mandag den 29.11.21 rettede en mand telefonisk henvendelse til undertegnede. Han oplyste (...) at han var rektor på Sorø Akademi.«

Forbrydelsen, som betjenten noterer i rapporten, er på det tidspunkt fem måneder gammel, og rektor har ingen fysiske beviser at overdrage til politiet. Der findes ingen lægeerklæring, fotos af blå mærker eller dna af gerningsmanden. Gerningsstedet er en mark uden for Sorø på Sydsjælland – kornet er trådt ned, hvor de har ligget – og i retten er de to 2. g-elever enige om næsten alt.

Den tiltalte: 18 år. Anklageren kræver tre års fængsel. Ifølge dombogen, der sammenfatter de afhørtes forklaringer i tredje person, beskriver han sig selv på følgende måde: »En person som alle ved hvem er, og han er populær.«

Pigen beskriver han sådan her: »Hans ry skulle ikke ødelægges på baggrund af, at han var sammen med hende (...) Han er mere til slanke piger og ønskede ikke, at han blev holdt ude. Han var pinligt berørt og ville ikke, at andre fandt ud af det.«

Drengen fortæller i retten, at han prøvede at gennemføre det seksuelle samvær på en måde, så han ikke fik jord på sit dyre mærketøj. Desuden havde drengene fra klassen en aftale om ikke at være sammen med piger, der var »under 5« på en 10-skala.

Den forurettede: 17 år. Hun anmelder ikke selv forbrydelsen. I retten beskrives hun som en dygtig, pligtopfyldende og hjælpsom elev. En pige fra klassen beskriver, hvordan drengen behandlede hende:

»Han havde udnyttet forurettede til at få skrevet sine opgaver. Han kørte meget på forurettedes følelser. Han havde sagt lede ting til hende. Det ene tidspunkt talte han grimt til hende, hvorefter han var sød, hvorefter han to dage senere havde en kæreste.«

Retfærdighed. Det er det, jeg tænker på.

den voldtægtsanklagede

Pigen selv er en sort boks. Hun afhøres bag lukkede døre, og hverken hendes navn eller det, hun forklarer, fremgår af dombogen. Sikkert er det, hvad hendes anklage går på: Drengen har holdt hende fast i håret og tvunget hende til oralsex; han har voldtaget hende ved at tage kvælertag, så hun var ved at besvime, mens hun græd og sagde nej og forsøgte at sparke sig fri og hive ham væk ved håret. Sikkert er det også, at rektor på baggrund af anklagen bortviser drengen fra Sorø Akademi, og at pigens påstand smuldrer, da hendes bedste veninde pludselig melder sig med en telefon fuld af fortrolige beskeder.

Nu er rollerne vendt. Den tiltalte blev frikendt 17. oktober i år, og i stedet er offeret kommet på anklagebænken. Den 5. december 2022 rejste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sigtelse mod pigen for to overtrædelser af straffeloven, henholdsvis falsk anklage og falsk forklaring for retten. Rektor Kristian Jakobsen er blevet politianmeldt og indklaget for Undervisningsministeriet, og den frikendte dreng sidder på et kontor hos forsvarsadvokaten, der førte hans sag. Han er iført en Ralph Lauren-poloshirt. Skjorteflipperne stikker ud over kraven, håret er mørkt og bølget. Han bærer en signetring på hver hånd, øjnene er brune og blikket tilbagetrukket.

»Retfærdighed. Det er det, jeg tænker på,« siger han.

Weekendavisen har kontaktet pigen for at kunne bringe hendes udlægning af sagen. Hun har ikke besvaret henvendelserne, og hendes daværende bistandsadvokat ønsker heller ikke at udtale sig. Pigens forsvarsadvokat Tenna Dabelsteen ønsker kun at sige følgende:

»Jeg kan oplyse, at min klient nægter sig skyldig, og at vi afventer politiets efterforskning.«

Påstand mod påstand

Sagen fra Sorø Akademi giver et indblik i, hvordan en teenageforelskelse i et barsk gymnasiehierarki eskalerer til en politisag. Men sagen er også et eksempel på, at voldtægtsanklager ofte bunder i brogede og socialt komplekse relationer, som retssystemet kan have svært ved at håndtere.

Den offentlige debat om MeToo og seksuelle krænkelser har blandt andet ført til en ny samtykkelovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2021. Dermed skal anklagemyndigheden ikke længere føre bevis for, at en voldtægt er sket ved vold eller trusler. Kan det bevises, at manden ikke sikrede sig samtykke, er det som udgangspunkt nok til at rejse en sag.

Weekendavisen har forsynet sagens parter med nye navne – David og Philippa – for at rekonstruere forløbet op til politianmeldelsen. Historien begynder under åben himmel en forårsnat, fredag den 21. maj 2021. Der er fest hos en dreng fra klassen, og de to er gået udenfor, hvor de ikke kan ses. David forklarer i retten, at han lyver den nat for at få sex. Ja, han føler det samme, som hun gør, siger han til Philippa. Nej, han har ikke en kæreste. Samlejet og oralsex gennemføres – ifølge Philippa ufrivilligt – og da de begge har fået bukser på igen, vender de tilbage til festen. David vil dog ikke følges hele vejen. De andre fra klassen må ikke opdage, de har været sammen, og Philippa bliver derfor den, der går først ind ad døren. Davids løgn og den ydmygelse, der følger efter, skal senere vise sig at blive en drivende faktor i det forløb, der ender hos politiet. Efter at de vender tilbage fra marken, sker følgende:

Mens Philippa går på toilettet, skynder nogle af pigerne fra klassen sig at sætte en sang på. De ved, at hun kan lide at twerke til sangen »Anaconda« med Nicki Minaj, som i den officielle musikvideo ryster sin g-strengsbeklædte bagdel direkte op i hovedet på en mand. »Oh my god, look at that butt,« lyder en del af omkvædet.

Da Philippa kommer ud fra toilettet, råber og hepper pigerne på hende for at få hende til at danse. David beskriver scenen i retten: »Hun begyndte at danse sin sexede dans igen. Han sagde ikke til hende, at pigerne havde sat det på for at gøre grin med hende. Han ville ikke ødelægge det sjove for pigerne. Så ville det gå ud over ham.«

I stedet begynder David også at huje og klappe for at få Philippa til at give den hele armen, og ifølge retsreferatet tyder intet på, at Philippa opdager, de andre har sat sangen på for at gøre grin med hende. Sangen slutter, festen fortsætter, og i dombogen sammenstykker de 11 afhørte gymnasieelever billedet af et ungdomsmiljø, hvor alle er afhængige af anerkendelse; de nederste i klassen søger at få mere af den, og de øverste er bange for at miste den, de har.

Philippas mor ved ingenting, da hun senere henter sin datter og kører tre andre fra klassen hjem.

Klokken 20.54 aftenen efter sender Philippa en sms, som dommerne senere tillægger afgørende betydning.

Philippa: Hey kan vi snakke sammen på et tidspunkt?

David: Yesss Fortryder du det der skete i går da?

Philippa: suuper Gør du?

David: Nej ik rigtig Derfor spørger jeg dig

Philippa: Nej det gør jeg heller ikke, derfor spurgte jeg dig haha

David: Men har du gået rundt og startet rygter omkring os efter sidste gang?

Philippa: Hva? Nej sguda, hvorfor skulle jeg dog det? Hvilke rygter

Klokken 22.54 sender hun en ny sms.

Philippa: Alt du tænker på er om folk finder ud af det, sorry hvis det er et problem for dig

Men jeg skal nok holde min kæft så

Men bare lige et lille tip, så behøver du ikke lyve for at få folk til at have sex med dig.

Parternes troværdighed

I sager om påstand mod påstand vurderes parternes troværdighed ud fra såkaldt objektive kriterier. Giver en person den samme konsistente forklaring i alle afhøringer, er det tegn på høj troværdighed. Skiftende forklaringer stiller personen dårligt, for eksempel hvis manden først nægter alt og bagefter indrømmer, at der var samleje.

Det samme gælder for kvinden: Hvis hun ændrer forklaring om, hvordan voldtægten foregik, kan det så tvivl om hendes troværdighed. Ifølge Kristian Mølgaard, formand for Foreningen af Forsvarsadvokater, kan det også spille ind, hvor hurtigt en kvinde går til politiet. Sker anmeldelsen først længe efter, kan det være tegn på, at hun er uafklaret.

»Man kan ikke lave en facitliste, men der er ingen tvivl om, at en sag står værre for den, der har ventet med at anmelde. Så virker det ikke specielt overbevisende. Det virker, som om vedkommende ikke har været sikker i sin sag.«

Trine Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet, er ikke enig. Hun advarer mod at sammenligne voldtægtsofres adfærd med folk, der for eksempel anmelder et indbrud:

»Det er svært at bevise en voldtægt, hvis der kun er to vidner og ingen vold af betydning. Derfor bliver alle de faktorer, der kan understøtte parternes troværdighed, så vigtige. Men man kan ikke slutte, at vedkommende er utroværdig, fordi der er sket en sen anmeldelse. Voldtægt er en traumatiserende forbrydelse, hvor mange kvinder bebrejder sig selv. Der kan det hjælpe at tale med andre, der siger, at det ikke er hendes skyld, og at hun har været udsat for en voldtægt. Derfor kan der være en forsinkelse.«

Den anden pige

Phillipa fornemmer hurtigt, at David ikke er ærlig over for hende. Hun spørger flere gange, om han er sikker på, at han ikke har en kæreste, men hver gang benægter han. Han er oprigtigt interesseret i hende, siger han ifølge dombogen, og i sommerferien er de sammen tre gange til. Blandt andet på et lånt kollegieværelse på Sorø Akademi.

I den periode beskriver de afhørte klassekammerater det, der ligner en ulykkelig forelskelse. Den ene dag er de sammen, den næste ignorerer David hende, den tredje føler hun, at hun er kommet videre. Dermed står det klart længe inden politianmeldelsen, at de har gensidigt udelukkende ønsker for relationen; David har bedt hende »holde det mellem dem«, mens Philippa får tiltagende sværere ved det. En veninde fortæller i retten, at Philippa »konstant i et halvt år« talte om David. På forsvarsadvokatens kontor siger David til Weekendavisen:

»Alle de gange, vi var sammen, havde jeg en kæreste. Og jeg var heller ikke ædru. På det tidspunkt tager jeg det nemme valg, der er der til allersidst. Det er hende. Jeg vidste inderst inde, jeg havde hende rundt om min lillefinger. Selvfølgelig er det meget ondt og dårligt menneskeligt, men jeg havde ikke rigtig en moden tankegang. Jeg tænkte på, hvad der gavnede mig.«

Da sommerferien slutter, og klassen skal rykke op i 3. g., lyver David ikke kun over for Philippa. Han er heller ikke ærlig over for sine forældre, som har advaret ham mod alkohol, fordi de er muslimer. Ifølge faren træffer man dårlige beslutninger, når man er fuld, og faren har også høje forventninger til, at David udnytter de muligheder for en god uddannelse, som han ikke selv fik. David lyver også for sin kæreste, som intet ved om Philippa, og som endda skal begynde på skolen efter ferien. Han forudser, at situationen med begge piger under samme tag kan gå galt. Allerede på anden skoledag får han ret.

»Det var helt fint, indtil jeg fik det der at vide i dag,« skriver Philippa til en veninde 13. august.

Fra det tidspunkt i forløbet ændrer relationen karakter. David giver Philippa den kolde skulder, og en fra klassen fortæller, at Philippa holder op med at lave sine opgaver, hendes fravær stiger, og et par gange løber hun ifølge David ud af klassen. Pigen, der satte »Anaconda« på til festen, fortæller i retten, at Philippas »forelskede væremåde ændrede sig, da hun fandt ud af, at han havde en kæreste«.

Kæresten er David til gengæld glad for at blive set sammen med på skolen, fortæller han.

»Jeg får den bekræftelse af andre drenge, at hun er pæn. De lægger an på hende til gymnasiefesterne og vil købe hende drinks. Det er en bekræftelse af, at hun 100 procent er en pige, jeg kan være stolt af at være sammen med.«

Philippa bliver dermed ikke kun ignoreret af David. Hun bliver også hver dag konfronteret med den pige, han foretrækker i stedet.

Konflikten eskalerer

Der fremlægges intet bevis i retten for, at Philippa har nævnt noget om voldtægt i de tre måneder, der går fra natten på marken til skolestart. Første gang, hun nævner for en veninde, at der ikke var samtykke, er 28. august 2021, to uger efter at hun opdager Davids kæreste. Knap en uge senere, 3. september 2021, bruger hun ordet »voldtaget«. David ved endnu ikke noget, men på en studietur til Spanien eskalerer en konflikt imellem dem: Philippa har lavet en TikTok-video om, at hun er flov over at have grædt over en fyr, der så »sådan her ud« med et billede af en mørk mand. Det bliver for meget for David, også selvom han har fortalt sin kæreste sandheden og er blevet tilgivet. Han holder op med at hilse på hende i klassen, blokerer hende på de sociale medier og smider Philippa og de andre piger ud af en arbejdsgruppe for erhvervsøkonomi i klassen, så hun ikke længere kan komme ind på det fælles Google-dokument. Det ligner et psykologisk våbenkapløb: Jo mere åbenmundet Philippa fortæller om, at hun har været sammen med David, jo mere fornægter han hende, og til sidst ender situationen på rektors kontor.

I dag fortæller David, hvorfor sandheden var så farlig for ham.

»Der er mange fordomme på skolen. Hvis du laver den mindste fejl, klistrer den sig fast i din status. Så ved folk, at det er noget, du har gjort, indtil du går ud af 3. g. Jeg var selv en af de drenge, der var kæphøj omkring, at jeg havde en vis standard med piger. Jeg var bange for, at det ville ødelægge stemningen i klassen, hvis det kom frem, at jeg havde været sammen med hende. Jeg var også bange for, at det ville ødelægge mange af mine chancer med andre piger.«

Manden kan komme i fængsel i mange år, og hvis en pige siger noget, der ikke er sandt, kan hun selv komme i fængsel. Man er nødt til at gøre det klart for begge parter.

eva smith, juraprofessor emerita

Rektoren

Ugen efter at de er kommet hjem fra Spanien, sidder Philippa og hendes forældre på rektors kontor. Nu er det ikke sladder og sårede følelser længere.

Rektor Kristian Jakobsen går ikke til politiet med det samme. I stedet indkalder han Philippa og David til et mæglingsmøde. Philippa forklarer, at hun ikke ønsker at gå til politiet. Hun vil have det bedre med at være i klassen, og rektoren beder dem begge fortælle hver sin oplevelse af natten på marken. Han beder dem også anerkende, hvad den anden har at sige, og til sidst konkluderer rektor, at den sociale balance skal genoprettes: De skal hilse på hinanden om morgenen, se hinanden i øjnene, og David skal afblokere Philippa.

»Nu er det hende, der har mig om lillefingeren,« siger David i dag.

I retten fortæller rektor, at David overholder aftalen, men da han alligevel efter halvanden måneds mægling bortviser og politianmelder David, skyldes det, at Philippa får det psykisk dårligt og ikke kommer i skole.

Dele af rektors forklaring fremstår uklar. Til politiet oplyser han, at Philippa to dage inden mæglingsmødet fortæller, at der er sket et overgreb, men at han undlader at anmelde det, fordi hun ønsker mægling, ikke politianmeldelse. I retten fortæller han derimod, at han ventede med at gå til politiet, fordi sagens alvor først senere gik op for ham.

Derudover giver rektor politiet indtryk af, at David allerede har erkendt et overgreb. Rektor fortæller ifølge anmeldelsesrapporten, at han har taget David og Philippas »partshøringer« til referat, og at »begge unge havde gennemlæst og godkendt disse«. Også selvom David senere på dagen skriver en sms til rektor:

»Det går mig alt for meget på, at jeg bliver smidt ud pga en løgn. Dette accepterer jeg ikke.«

I bortvisningsbrevet til David, som rektor også sender til politiet, vælger han side til fordel for Philippa:

»Under andre omstændigheder ville sådan en adfærd straks føre til, at skolen ville indlede en sag om bortvisning og politianmeldelse af sagen. Men da de fremkom i en konfliktmæglingsproces, som den forurettede part havde ønsket, så besluttede jeg at afvente resultatet af processen (...) De to versioner af hændelsesforløbet er i store træk ens – bortset fra at I har modsatrettede forklaring ift. samtykke til sex. Jeg har vurderet sagen nøje og besluttet at lægge pigens forklaring til grund.«

Rektor Kristian Jakobsen har tavshedspligt i sagen og ønsker ikke at blive interviewet. Han har sendt følgende udtalelse:

»Det er en ulykkelig og kompliceret sag. Jeg var fra starten meget i tvivl om, hvordan jeg skulle håndtere det og ændrede jo også kurs undervejs. Jeg har lært meget af forløbet.«

Forsvareren

Da forsvarsadvokat Julie Ingrid Stage første gang bliver kontaktet af David, frygter hun, at et justitsmord er under opsejling. Især rektors redegørelse generer hende. I voldtægtssager tillægges tredjeparters vidneudsagn ofte stor vægt, da de kan være eneste mulighed for at efterprøve anklagen, og en rektors ord vejer tungt.

»Anklagemyndigheden bruger redegørelsen om, hvad min klient skulle have sagt på mæglingsmødet om den påståede voldtægt, som et centralt bevis i retten for min klients skyld. Den gør gældende, at hvis rektor siger, at min klient har erkendt at have taget kvælertag på pigen og hørt hende sige 'nej' og ikke 'av', så har han erkendt, at der ikke forelå samtykke. Men det har min klient aldrig erkendt. Referatet fra rektor er fyldt med fejl,« siger hun.

Da sagen kommer for retten, har Philippa tilføjet endnu et tilfælde af voldtægt, som David angiveligt skulle have begået på kollegieværelset. Et par dage inde i retssagen er forsvareren derfor bekymret, indtil endnu en klassekammerat tager plads i vidneskranken. Ifølge Julie Ingrid Stage siger hun noget i retning af: »Jeg har nogle beskeder, jeg tror, I gerne vil se.«

Pigen har fået beskederne tilsendt af Philippas bedste veninde fra parallelklassen, som politiet af ukendte årsager ikke har afhørt. Julie Ingrid Stage kræver omgående venindens telefon undersøgt, og da Cecilie (ikke hendes rigtige navn, red.) indkaldes som vidne, bliver det hendes fortrolighed med Philippa, der trækker tæppet væk under anklagen.

De afgørende beskeder

Cecilie har kendt Philippa siden børnehaven, og fra vidneskranken fortæller hun, at Philippa var »meget vild« med David. Efter natten på marken modtog hun et opkald fra Philippa, som hun beskriver således: »Hun havde 'lidt smil på læben'. Det var en positiv oplevelse for hende.«

I retten fremlægges også en liste, hvor Philippa har givet karakter til personer, hun har været sammen med. Hun giver David 9 ud af 10 for hans evne til at kysse og 6 for hans seksuelle evner. Veninden fortæller også, at Philippas positive fortælling ændrede sig, efter at Philippa begyndte at tale med rektor.

»[Philippa] fortalte én ting dagen efter det var sket, og da hun begyndte at gå til samtaler hos rektor, fortalte [Philippa] noget andet.«

Beskederne til veninden efter natten på marken handler heller ikke om et voldeligt overgreb. Dagen efter skriver hun på Messenger:

Philippa: Jeg sagde så mange gange at jeg ikke lavede one night stands, og selv efter vi var færdige forsikrede han mig at det ik var en engangsting og jeg troede på ham

Dagen efter at de er sammen for sidste gang, skriver Philippa i en sms 30. juli 2021:

Cecilie: Hvad så hvad skete der i går?

Philippa: Han kom over kl. 5 men er du gal det var spild af tid

Cecilie: Så i var ikke sammen?

Philippa: Jo i et minut, men han kunne ikke få den op at stå så meget han havde drukket

Philippa: Så det var dumt og spild af tid, men jeg er ikke følelsesmæssigt påvirket af det så det helt finno

Den dag, Philippa ser Davids kæreste på skolen, skriver hun i en sms 13. august 2021:

Philippa: Han har kæreste på og har haft det i et stykke tid Jeg håber virkelig at jeg ik har været med til utroskab

Philippa: Jeg havde og har nok stadig følelser i klemme for det påvirker mig noget mere end jeg lige regnede med«

Dommerne noterer sig især de selfies, som Philippa har taget i dagene efter den første nat, hvor hendes hals fremstår synlig og ensfarvet. Da dommerne er færdige med at votere, giver de enstemmigt drengens forsvarsadvokat ret. De finder det ikke bevist, at David har begået voldtægt og hæver retten med følgende afgørelse:

Fraværet af blå mærker på Philippas egne billeder stemmer ikke overens med hendes påstand om kvælertaget.

»Der er ikke i sagen objektive beviser i form af lægelige, tekniske eller andre undersøgelser eller erklæringer, der kan understøtte [Philippas] forklaring om halsgreb eller anden voldelig adfærd begået mod hende, eller hendes opfattelse af det passerede i øvrigt. De i sagen fremlagte fotos (...) findes ikke at støtte hendes forklaring om, at der den 21. maj - 22. maj 2021 blev taget et halsgreb på hende, der medførte at hun var tæt på at besvime.«

Desuden er både den juridiske dommer og de to lægdommere enige om, at det fremgår af telefonbeviserne, at »ingen af dem fortrød det, der var passeret den foregående dag og nat«.

Af de uretfærdigheder, mennesker kan begå mod hinanden, afgør retssystemet kun dem, der er strafbare ifølge loven. Thi kendes for ret: David frikendes for voldtægt.

Mudrede sager

Weekendavisen har spurgt anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvorfor de rejser tiltale i en voldtægtssag, hvor man fra starten har en sms fra pigen om, at hun ikke fortryder samværet.

»Sagen (mod David, red.) er ikke blevet anket, og vi har ikke yderligere kommentarer til retssagens forløb,« lyder det fra en pressemedarbejder.

Ifølge drengens forsvarsadvokat, Julie Ingrid Stage, der har politianmeldt pigen og rektoren, er sagen udtryk for, at anklagemyndigheden i dag rejser sager, som ifølge hende burde lægges ned allerede under politiets indledende efterforskning.

»Det her er en sag om påstand mod påstand, som viser, at mænds retssikkerhed er svækket i voldtægtssager. Jeg tvivler på, at anklagemyndigheden havde rejst sagen, hvis det ikke var for rektor, der troede på pigens forklaring. Sagen illustrerer også, hvor farligt det er, når politiets efterforskning ikke er grundig nok, og vigtige beviser bliver overset,« siger hun.

Gyrithe Ulrich, vicestatsadvokat i København, ønsker ikke at udtale sig om en konkret sag. Hun er dog tilhænger af samtykkelovens udvidede muligheder for at rejse tiltale og afviser, at det har forringet retssikkerheden.

»Vi har bestemt ingen interesse i at føre sager, der ikke holder. Vores interesse er, at der er tillid til retssystemet fra begge parter i en sag, og tidligere var problemet jo, at alt for mange sager ikke blev undersøgt ordentligt. Nogle gange viser det sig så, at sagerne kan udfoldes mere i retten end under efterforskningen, og så er det rettens fornemmeste opgave at foretage den vurdering.«

Hun understreger, at påstand mod påstand-sager er særligt mudrede, fordi parterne kan have vidt forskellige opfattelser af den samme situation. Faktisk er voldtægt mellem parter, der kender hinanden i forvejen, en anklage, der udløser stor dissens blandt danske dommere. Det viser en analyse, som Gyrithe Ulrich foretog af 134 voldtægtssager fra årene 2017-18.

»Både de juridiske dommere og lægdommerne deler sig mest i sager om påstand mod påstand. En kvinde kan godt føle sig voldtaget, selvom manden ikke mener, at han har voldtaget hende, men vi har strenge bevisbyrdekrav, så dommerne kan ikke dømme for voldtægt, medmindre de kan bevise det udenfor enhver rimelig tvivl. Dissensen er udtryk for, at man er varsom med at dømme, hvis man bliver i tvivl.«

– Kan der opstå en situation, hvor en mand frikendes for voldtægt, og kvinden også frikendes for falsk forklaring?

»Det kan der sagtens. Den samme tvivl, der kommer tiltalte til gode i en voldtægtssag, kommer også tiltalte til gode i en sag om falsk forklaring. Det skal kunne bevises uden for enhver rimelig tvivl, at kvinden havde til forsæt at indgive en falsk anmeldelse.«

Den nye sigtelse

I dag står sagen tilbage uden vindere. Hvad Philippa angår, er hun sigtet for falsk forklaring efter straffelovens paragraf 158 og falsk anklage ifølge straffelovens paragraf 164. Den sidste lyder:

»Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.«

David færdiggjorde i sommer sin studentereksamen på et andet gymnasium, ifølge ham selv med dårligere karakterer, fordi han var påvirket af retssagen. Han har nu bedt om at få lov til at tage 3. g. helt om på Sorø Akademi.

»Det er måske lidt forkert at sige, men det er et finere afgangspapir. Det har altid været min drøm at gå ned ad de store trapper efter den sidste studentereksamen. Jeg havde talt med mine forældre om, at en dag bliver det mig. Jeg vil gerne kunne bevise mig selv over for dem.«

Han mener selv, at han er en bedre person i dag. Han har ingen kæreste og er ikke sammen med piger i samme frekvens. Han forsvarer stadig, at han deltog i at ydmyge Philippa ved danseepisoden til klassefesten.

»Hvis jeg sagde til hende, at folk kun gjorde det for at gøre grin med hende, ville de andre tænke på mig som en lille sladredreng. Så jeg havde ikke noget imod det. Jeg gjorde præcis som de andre for at være en del af fællesskabet.«

– Men hvad tænker du om det i dag?

»Det er måske ikke det klogeste. Lidt mobbende, men … Når en person selv står foran 20 mennesker og ryster røv til en lortesang, er man jo selv lidt ude om det.«

– Men hun ved jo ikke, at de andre har sat sangen på med vilje. Hvorfor siger du det ikke til hende?

»Det er ikke det første, man tænker på, efter man har haft sex med en pige, mens man er fuld. I dag tænker jeg selvfølgelig, at det er dårligt og ondt af mig.«

– Du lyder ikke sådan.

»Kan du blame mig? Jeg er blevet anklaget for en voldtægt, jeg ikke har begået. Inderst inde føler jeg, at hun har fortjent det for de ting, hun har gjort. Jeg føler, hun har ødelagt det meste af mit gymnasieliv, så jeg kan ikke have dårlig samvittighed over for hende. Generelt ja, det er ondt at udstille en person foran andre mennesker, men over for hende kan jeg ikke have en god holdning.«

Børne- og Undervisningsministeriet afviste inden jul den del af klagen mod rektor, som gik på, at han undlod at gå til politiet med det samme. Ifølge ministeriet er der som udgangspunkt ikke pligt til at anmelde forhold »begået af private«. En forklaring, der kaldes »rent sludder« i Ekstra Bladet af Kirsten Ketscher, professor i forvaltningsret.

Rektors sene anmeldelse har desuden ifølge Davids forsvarsadvokat forringet hans retssikkerhed. Ifølge Julie Ingrid Stage nåede snapchatbeskeder at gå tabt, som ellers ville kunne have bevist hans uskyld fra begyndelsen. Børne- og Undervisningsministeriet vil ikke sige mere om sagen, før politiet har efterforsket anmeldelsen af rektor; blandt andet for at forbryde sig imod den skærpede underretningspligt samt udøve ulovlig tvang. Ifølge David skulle rektor have truet ham med bortvisning, hvis han ikke deltog i mæglingen.

Spørger man juraprofessor emerita Eva Smith, viser sagen, hvordan stærke følelser blandt unge mennesker kan blive en faktor i voldtægtsanklager. Hun mener, at der er brug for en samfundsdebat om, hvad en anklage om voldtægt kan sætte i gang.

»Du fortæller det til nogen, og så ruller bolden, måske også ud af kvindernes hænder. Man skal sige til kvinderne, at voldtægt er en meget hård anklage at rette, på samme måde som vi nu fortæller drenge, at de skal være opmærksomme på, om pigen er med, og at de er nødt til at sikre sig samtykke. Det tror jeg er vigtigt. Manden kan komme i fængsel i mange år, og hvis en kvinde siger noget, der ikke er sandt, kan hun selv komme i fængsel. Man er nødt til at gøre det klart for begge parter.«